To universiteter på besøg

torsdag 14. december 2023

Selv om det er vinter, står tiden ikke stille på hukket og i dag var der besøg fra hele to universiteter. 

I stationshaven har Aarhus Universitete installeret en flagemusedetektor, der kører året rundt. Universitetet kommer forbi hver anden måned for at skifte batterier og tømme SD-kortet. De sidste par måneder har der været gang i flagermusene, da SD-kortet var helt fyldt op. Den primære tese er, at der trækker en del trold- og brunflagermus igennem ved vestkysten. Men vi må se hvad dataanalysen kommer til at vise. 

20231214 111705

Lige som Aarhus Universitet var ved at bakke ud af gårdspladsen, ankom dagens andet besøg: Statens Naturhistoriske Museum (Københavns Universitet). Formålet med deres besøg var at tømme fryseren for døde fugle. Det var mange år siden den sidst var blevet tømt og der var derfor fyldt med lækkerier. Blandt de mange døde fugle var der bl.a. en lille kjove, en sodfarvet skråpe, et par suler, rider, lomvier og en god blanding af forskellige vadefugle. Desværre var mange af fuglene uden data og kunne derfor ikke bruges. Men det var super fedt at se, hvad vi egentlig havde i gemmerne. De tre udsendte havde forinden været forbi og hente to andre afdøde fugle - både eremitibis og brun sule, som vi lige fik et glimt af. 

 20231214 121245

Dagens sortering af døde fugle (og grævling). Fra ventre: Jan Bolding, Bent Jakobsen, Gloria, Peter og bag kameraet: Henrik Böhmer.  

20231214 115907

Lille kjove

20231214 121731

Sodfarvet skråpe