Klumme: Hvad skal alle observationerne og fuglefangsten fra Blåvand bruges til?

Blåvand Fuglestation har oparbejdet en enestående dataserie af trækobservationer lige siden 1963 og en tilsvarende serie af standardiseret fangst siden 1984. Især trækobservationerne har resulteret i en lang række analyser publiceret i videnskabelige artikler i DOFT samt Ardea og Wader Study Group Bulletin. I alt er det blevet til 26 analyser, mens den standardiserede fangst primært er blevet bearbejdet frem til 1992 i Bent Jakobsens store 30 års-rapport, men også til to artikler om ændringer i træktiderne blandt småfuglene.

Det er således meget lidt, der er kommet siden den første ’bølge’ af bearbejdninger i 1970erne og ’80erne. Undtagelsen er vadefugletrækket, som er bearbejdet frem til 2017, men det er også langt det mest værdifulde materiale fra Blåvand.

Jeg gætter på, at observatørerne, når de hver morgen står op klokken ’lort’ og omhyggeligt registrerer trækket og fangsterne i overensstemmelse med manualen, har en forventning om, at det bliver brugt til noget. Det er bare langtfra sikkert. Der er ingen, der sidder parat til at gå i gang med en sådan bearbejdning. Det er fuglestationens egne folk – herunder observatørerne selv – der skal gøre det eller sørge for, at det sker.

Måske tænker du, at ringmærkningen da har en værdi i sig selv, men det er også noget nær en illusion. I dag er kortlægningen af fugletrækket praktisk taget helt overgået til elektronisk sporing, ligesom populationsstudier baseres på nummer- og farveringe, der kan aflæses på afstand. Der kommer aldrig mere et ringmærkningsatlas baseret på traditionel ringmærkning, som det vi fik i 2006. Det er lange tidsserier af systematiske fangster til naturovervågning, det handler om, og her er det helt afgørende at forstå, at det ikke handler om at fange og ringmærke så mange fugle som muligt, men om at fangsterne foregår år ud og år ind på nøjagtig samme måde, som de gjorde, da de systematiske fangster begyndte i 1984.

Måske er der også en forestilling om, at der kan og skal skaffes penge til at få nogen til at gøre arbejdet. Men det er endnu en illusion. Med undtagelse af måge-terneanalysen fra 1987 og Bents store rapport, hvor det lykkedes at få økonomisk støtte fra Carlsbergfondet til arbejdet, er al anden bearbejdning sket frivilligt og ulønnet. Sådanne bevillinger kan næppe skaffes mere, og hvis man har en fast forskerstilling, er der som regel andre opgaver, der prioriteres højere.

Da vi lavede de mange analyser og skrev de faglige artikler tilbage i 1970erne og ’80’erne, holdt vi arbejdsuger i Blåvand, hvor der blev skrevet meterlange tabeller med data, tegnet grafer og skrevet artikler. Vi inspirerede hinanden og holdt hinanden til. Det er meget lettere i dag, hvor computere og digitale data er tilgængelige for alle, der har den faglige nysgerrighed og mod på at bearbejde data. Så det er bare med at komme i gang.

Der er sket store ændringer i fuglenes forekomst ved Blåvand gennem nu 60 år. Oplagte emner at se på blandt trækobservationerne er Lommernes forekomstændringer (i antal og fænologi), Lappedykkernes forekomstændringer, Stormfugle plus Sabinemåge og Thorshane vejrafhængighed og forekomstændringer, Sulernes forekomstændringer, Gæssenes forekomstændringer, Ændernes fænologi, køns- og alderssammensætning samt trends, Rovfuglenes forekomstændringer, Mågers og terners forekomstændringer, Kjovernes forekomstændringer, Alkefuglenes forekomstændringer og Dagtrækket af småfugle. Fra fangsten er det Antalsændringer, Fænologiske ændringer og Juv.-procentændringer. Se ”Bearbejdning af fugledata” for at se, hvordan man gør.

Det er enormt lærerigt og berigende at bearbejde sådanne data, men det kræver noget så umoderne som grundighed og fordybelse!

Hans Meltofte