Godt med vadefugle i juli

fredag 9. august 2024

Allerede fra midten af juni begynder de arktiske vadere at trække sydpå mod vinterkvarterne. I starten ses mest sortklire og storspove, men snart efter følger små kobbersnepper og almindelige ryler efter. Når vi kommer hen i slutningen af juli, ses de fleste vadefuglearter regelmæssigt og der kan komme rigtig mange, når vinden er rigtig.

DSC05669

I 2024 har der været et pænt antal af vadefugle i juli. Det skyldes bl.a. at der har været dækning på trækobservationerne hele måneden, men også nogle enkelte, store forekomster af bl.a. almindelig ryle. Mht. bemanding, varierer juli måned en del, men der er stort set altid god dækning fra d. 20. juli, da det er almindelig kendt at der i den periode kan komme mængder af de farverige trækfugle.

Vadere i juli

I gennemsnit ses der lige knap 11.000 trækkende vadefugle i juli måned og i juli 2024 kom vi helt op på 17.038 trækkende vadere. Bedste dag blev d. 21. juli med mere end 4.500 trækkende vadefugle, heraf over 2.500 almindelige ryler. Derudover blev der i juli 2024 også set godt med islandsk ryle og hæderlige antal af strandskade, lille kobbersneppe og storspove.

Her er totalen af trækkende vadefugle i juli 2024:

Almindelig Ryle

6522

Brushane

18

Dobbeltbekkasin

24

Dværgryle

10

Hjejle

24

Hvidklire

113

Islandsk Ryle

2816

Krumnæbbet Ryle

83

Lille Kobbersneppe   

1234

Mudderklire

73

Rødben

410

Sandløber

769

Småspove

116

Sortklire

17

Stenvender

162

Stor Præstekrave

112

Storspove

192

Strandhjejle

59

Strandskade

4116

Svaleklire

1

Tinksmed

5

Vader sp., Lille

129

Vader sp., Stor

32

Vibe

1