Foråret 2025 blev ved Blåvand Fuglestation karakteriseret ved at have god dækning både på ringmærkning og trækobservationer, men desværre også lave antal af fugle. Som vi har set de senere år, er der om foråret et levende miljø af unge fuglekiggere og et højt fagligt niveau. Det skyldes ikke mindst de udenlandske studerende som laver relevante, faglige projekter for og/eller sammen med fuglestationen.

Nedenfor finder du en gennemgang af bemanding, ringmærkning og observationer for forårssæsonen 2025 ved Blåvand Fuglestation.

Bemanding:

• Hanelie Sidhu (Tyskland): ringmærkning 1. marts til 10. juni
• Anne Hansen (Danmark): ringmærkning 5-26. april
• Marit Nillissen (Holland): trækobs 20. marts til 10. juli
• Levi van den Os (Holland): trækobs 13. april til 5. juli
• Thomas Kristensen (Danmark): trækobs 7. april til 31. maj
• Emma Grey (New Zealand): assistent 14. april til juli.
  
  

Ringmærkning:

Ringmærkningen startede allerede 28. februar med Hanelies ankomst til stationen. Herfra var der bemandet ringmærkning resten af sæsonen med Hanelie som ansvarlig, bl.a. for at lære de øvrige frivillige op i ringmærkning.

Af de 102 dage i sæsonen mellem 1. marts og 10. juni, blev der ringmærket 99 dage. Det er meget fornuftigt og hænger f.eks. sammen med en vejret i en lang periode var stille og tørt.

Der blev i alt fanget og ringmærket 1431 fugle i løbet af foråret. Det er lidt lavt ift. tidligere år, men ikke uventet da vi i efteråret også oplevede lavere antal end tidligere år. Det tre mest almindelige arter i nettene var gransanger (221), løvsanger (161) og rødhals (155). At gransangeren er den mest almindelige art i nettet er en tendens vi har set længere med stigende antal for hver sæson. Helt katastrofalt så det ud for havesanger med kun 6 fugle og grå fluesnapper med kun 5 fugle. Også for vendehals blev det en skuffende sæson med kun 2 fugle fanget.

Af mere sjældne og fåtallige arter i fangsten kan bl.a. nævnes sydlig nattergal, nattergal, sumpmejse, lille fluesnapper, høgesanger, ringdrossel, gulirisk og iberisk gransanger. Så på raritetsfronten må man sige at sæsonen absolut er godkendt. Pga. sværhedsgraden ved bestemmelse af iberisk gransanger er fjerprøver sendt til DNA-analyse i Aberdeen og vi venter fortsat på svar. Hvis svaret kommer tilbage positivt, vil det være første fund for Blåvand.

Mulig iberisk gransanger, 1. maj. 

Første forårsforekomst af høgesanger, 23. maj.

Observationer:

I de senere år har vi set en større interesse i at blive frivillig ved Blåvand Fuglestation om foråret. Det hænger unægtelig sammen med muligheden for udenlandske studerende for at tage et praktikophold, men gør også at f.eks. i år fik exceptionel god dækning på trækobservationerne.

Kigger vi tilbage i tiden, er det et noget broget billede af dækningen af forårstrækket. Siden 2021 har vi afsat budget til at give diæter til observatører om foråret og siden har der været fornuftig dækning af forårstrækket ved Blåvand. Vi forventer at fortsætte med at finde observatører til foråret, selv om diversiteten af trækkende arter ikke er lige så stor som om efteråret. Men der kan komme ret intense forekomster af specielt rødstrubet lom, sortand og fjordterne. Derudover bliver der visse år set gode antal af almindelig kjove.

Foråret 2025 kommer ikke i historiebøger mht. antal. Der har i mere end et halvt år ligget ret mange sortænder langs den jyske vestkyst og det har skudt tallet op ved Blåvand også. Der sås i 2025 en klar stigning i antallet af fugle. Selv om vi ikke kan sige om alle fugle er trækkende, bevidner det en god sæson for arten. Sæsontotalen for sortand lander på 138.626.

For rødstrubet lom ses et mindre fald, hvilket formentlig skyldes fraværet af dage med mere end 1000 fugle, som vi plejer. Største dag med rødstrubet lom blev 3. maj med 588 trækkende fugle. Sæsontotalen for rødstrubet lom lander på 6.928.

For fjordterne var foråret 2025 helt katastrofalt. Vi plejer at se en stor koncentration af trækkende fugle i første halvdel af maj, men ligesom med rødstrubet lom, var der fravær af store dage. Heller ikke fjordterne kom over 1.000 fugle på en dag og største dag ved 3. maj med 752 fugle. Sæsontotalen for fjord/havterne lander på 7.390, hvilket dog gør den til den næstmest almindelig art i sæsonen.

Marit i hullet på en råkold marts-morgen.

I 1970’errne var der flere år med god dækning om foråret (73, 74 og 76). Sammenligner man træktallene fra den periode med den seneste godt dækkede periode (2021 til 2025), ses ca. en halvering i antallet af rødstrubede lommer, mens sortand er gået stærkt frem og antallet af fjord/havterner er steget markant.

Gennemsnit af de tre arter pr. observationsdag, 70’erne til 20’erne

Af de mere sjældne forekomster under den standardiserede trækobs kan nævnes stor stormsvale (første forårsfund fra Blåvandshuk) nilgås, mosehornugle og lapværling.

Af andre spændende forekomster ved Blåvandshuk kan nævnes

• Amerikansk sortand: 1 adult han 31. maj og 1 2k han 6. juni.
• Brilleand: 1 hun trækkende syd 6. og 7. juni.
• Gråmåge: op til 3 fugle i perioden 2. til 27. marts.
• Middelhavssølvmåge: 1 3k rastende i perioden 16. til 31. marts.
• Biæder: 2 fugle trækforsøgende 29. maj.
• Pungmejse: 1 rastende i mosen 8. juni

Middelhavssølvmåge, 3k, 16. marts.

Andre nyheder:

Natture

I foråret og den tidlige sommer 2025 blev der arrangeret flere naturoplevelsesture med fokus på nataktive dyr og fænomener på nattehimlen, i samarbejde med Friluftsrådet.

Den første tur fandt sted den 15. marts, hvor deltagerne bevægede sig fra Blåvand Fuglestation over Kallesmærsk Hede og Grærup Langsø og afsluttede med uglelytning i Vrøgum Plantage. Aftenen bød på usædvanligt klart og stille vejr, hvilket gav fantastiske betingelser for at opleve månen, stjernerne og hele fire planeter synlige samtidigt på himlen. Med brug af termisk kikkert fik alle deltagere set mange krondyr på nært hold, og der var generelt høj aktivitet blandt de nataktive dyr. Det blev en stor og stemningsfuld oplevelse for de 22 fremmødte.

Turens koncept blev gentaget den 5. april, med samme rute og indhold. Vejret var denne gang en smule mere overskyet, hvilket lagde en dæmper på udsynet til himlen, men stemningen og udbyttet var stadig rigtig fint. 14 personer deltog i arrangementet.

Den sidste planlagte tur var den 28. juni og havde til formål at komme tæt på natravne i Bordrup Plantage. Desværre blev turen aflyst på grund af dårlige vejrforhold og lav tilmelding – kun to deltagere havde meldt sig.

Dværgterne-projekt

I samarbejde med Nationalpark Vadehavet og Forsvaret, har der igennem flere år opsat et hegn til beskyttelse af jordrugende fugle på stranden nord for pælerækken. Det startede med at være en enkelt snor til at holde personer ude af området, men er nu blevet til et elektrificeret trådhegn med små masker og et perimeterhegn. Det er en god udvikling, da det nu kan holde de fleste ræve ud af området.

En tysk studerende Joseph Stefan har her i foråret haft til opgave at teste forskellige metoder til forbedring af indhegningen af i forbindelse med sit bachelorprojekt. Formålet med projektet er at kortlægge hvor dværgternerne helst vil holde til, teste om lokkefugle kan tiltrække dem til specifikke dele af indhegningen og undersøge hvilke dyr der præderer de jordrugende fugle, bl.a. ved bidemærker på voksæg og med vildtkameraer. Dette testes af i indhegningen på stranden i Blåvand, men også på Fanø og Rømø, hvor der ligeledes er kystfuglehegn.

De seneste par måneder har været en følelsesmæssig rutsjebanetur for Joseph, med flere nedture end opture, da det ikke er gået godt for de kystnære ynglefugle inden for hegnene på vestkysten. Men selvom ynglesæsonen har været katastrofal, har indsatsen ikke været forgæves!

De dårlige yngleresultater for dværgternerne kan forklares med ugunstige vejrforhold, der har medført sandflugt og oversvømmelser. Derudover har både pattedyrs- og fuglepredation spillet en væsentlig rolle og holdt ynglesuccesen for de få ynglepar nede.

Ved Josephs seneste besøg ved hegnet den 24. juni i Lakolk på Rømø var det ret blæsende, med vestenvind op til 10 m/s og kraftige byger. Som følge heraf nåede tidevandet helt op til perimeterhegnet med en vandstand på +1,80 m. Den dag bød det indhegnede område to par Hvidbrystede Præstekraver og en flok på 15 Dværgterner et område fri for forstyrrelser, predation af pattedyr og oversvømmelser.

Hegnet ved Blåvandshuk har naturligvis også lidt under de samme barske vejrforhold. Sammenlignet med Lakolk var der her to yngleforsøg fra Dværgterner, men desværre blev begge forsøg præderet – højst sandsynligt af krager, ræve eller ravne. Derudover blev ni yngleforsøg af Stor Præstekrave registreret, både inden for (4) og uden for (5) elhegnet. Fire af rederne uden for hegnet blev præderet (igen formentlig af ræve og kragefugle), og én rede blev oversvømmet. Af rederne inden for hegnet blev to med sikkerhed præderet af kragefugle, én af en ræv, og én blev opgivet på grund af sandflugt. Joseph har desuden fundet spor af, at ræven kan komme igennem de relativt små hegnsmasker, specielt hvis dele af det elektrificerede hegn er under sand og dermed mister spænding.