Orientering om Blåvand Fuglestations Venner

mandag 5. juni 2017
Nyhedsbrev maj 2017

Kære fuglevenner; så er det tid til at indbetale kontingent til Blåvand Fuglestations Venner, der for året 2017 er fastlagt til Kr. 200,00 på regi. nr.7700 Konto nr. 1465442 - husk mailadresse.

Blåvand Fuglestations Venner blev stiftet den 03-12-2015 og vi er kommet rigtig godt fra start. Du kan læse om vedtægterne, formandens beretning for 2016, referat af generalforsamlingen afholdt den 05-04-2017 og regnskab for 2016. Dette er placeret under ”Vennerne”. 

Foreningens formål er stadig at fremme eksistensgrundlaget og udviklingen af Blåvand Fuglestation.

Dette sker ved afholdelse af relevante arrangementer, at yde praktisk bistand samt ved at søge og indsamle midler til forankring af Blåvand Fuglestation og dens virke. Der er sket meget siden starten af foreningen.

Den gamle garage ved fyret er blevet ombygget til ringmærkningslaboratorie og er første etape for formidling af fugle og ringmærkning.

Vi har i skrivende stund modtaget tilsagn fra 15. JUNI FONDEN om tilskud til Blåvandsrusen, så nu kan vi ved udgangen af september se den nye ruse i funktion, til gavn for fugle, formidling og forskning.

Der ingen tvivl om, at dette tiltag vil gavne Blåvand Fuglestation.

I vores nuværende lokaler på adressen Fyrvej 81 er der gjort hovedrent. En lang række frivillige og professionelle har været involveret i dette arbejde.

Vi har fået renoveret badeværelset mod vest, og der er skiftet vvs i badeværelset mod øst.

Der er indkøbt edb udstyr, og bogsamlingen er suppleret, så den fremtræder som en af landets fineste bogsamlinger om fugle.

Varde Kommune har renoveret Fyrvej 81, facaderne er pudset og filset og der er isat nye vinduer og døre.  Den udvendige trækonstruktion er renoveret og malet og der er monteret nye tagrender.

Henrik Knudsen har valgt at udtræde af bestyrelsen for at hellige sig andre opgaver. Jeg vil gerne takke ham for et stort arbejde i opstartsfasen. Henrik er erstattet af Per Olsen, der har ydet et stort arbejde som frivillig.

Jeg vil også gerne takke de firmaer, der har ydet tilskud til foreningen i form af penge, materialer og arbejdskraft:

Erling Jensen A/S, E. Skov Jørgensen A/S, EA Værktøj A/S, Marine Observers, Nem Byg A/S og Isoleringsfirmaet J Kynde A/S

Blåvand Fuglestations venner har i perioden 04-12-2015 til 31-12-2016 modtaget kontingent/bidrag på 200 kr. og derover fra:

Frits Rost, Thomas Elbek, Jan Durinck, Aino Braa, Margit Hove, Ole Goldschmidt, Lene Ørskov, Michael Johansen, John Frikke, Peter Tougaard, Per Poulsen, Thomas Thelle, Hanne Plesner, Henrik Rask, Kirsten Røjle, Svend Aage Clausen, Morten Heegaard, Yngvar Bokn Johnsen, Per Anders Lindberg, Hans Meltofte, Jørgen E. Grønne, Henrik Knudsen, Sven Bødker, Bent Jakobsen, Rasmus Andersen, Troels Leuenhagen, Søren Gjaldbæk, Mathias Blicher Bjerregaard, David Manstrup, Dorte Colditz, Henrik Brandt, Svend Rønnest, Else Maria Krogsgaard, Henrik Rasmussen, Ole Hansen, Jørg Straarup Christensen, Henrik Boeg, Familien Gjendal, Alex Rosendal, Søren Peder Nielsen, Simon Siggaard Christiansen.

En stor tak skal lyde til alle bidragsydere og det faste personale på Stationen.

Blåvand d. 30-05-2017

Bestyrelsesformand
Jørgen E. Grønne