Rekord-god ynglesucces hos dværgterner på Blåvandshuk

søndag 16. juli 2023
af Henrik Böhmer

I flere år har der været opsat en indhegning lige nord for pælerækken på Blåvandshuk, der har tilformål at beskytte de strandynglende fugle fra løse hunde, turister og ræv. Indhegningen bliver typisk sat op i maj og pillet ned igen i løbet af juli, hvor fuglene er færdige med at yngle og ungerne kan flyve. 

Igennem flere år har både dværgterne og stor præstekrave haft ynglesucces i indhegningen, men i år har der været ekstraordinær succes hos dværgternerne. Om det skyldes at vi i år har haft et bedre hegn med rævesikring vides ikke, men vi kan i hvert fald konstratere at 14 ynglepar har haft succes. Derudover forsøgte 10 yderligere par at få unger på vingerne, men pga. høj vandstand, måtte den vestlige del af indhegningen kapitulere og der er nu ikke flere reder med æg. Det betyder bare, at indhegningen har stor effekt på de jordrugende fugle og vil formentlig ikke få mange unger på vingerne uden. 

Dvaergterne

Vi takker alle der har været en del af projektet og håber på medvirken igen næste år!