Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (5)feb. (10)mar. (30)apr. (30)maj (31)juni (18)juli (24)aug. (31)sept. (30)okt. (32)nov. (30)dec. (5)

Smuk dag med masser af drosler i luften

fredag 27. oktober 2017
Hyggelig og lidt hektisk morgenobs
af HKn

Vejr: Hele natten havde vinden revet godt i den gamle station og holdt mig vågen...vinden kom fra NV (327) 14-15 m/s.... men da lyset brød igennem og solen stod op....droppede den temmelig meget og kom ned på 5 m/s.... over middag var vinden atter tiltagende og der venter os en temmelig blæsende weekend...fra N og NW suk suk.... Et vekslende skydække og en del sol især frem til middag 4-6/8... Sigten var 18 km.. På trods af vindretningen føltes det ganske lunt mens solen var fremme 11-13 grader..

Fantastisk oplevelse at se hvordan den kraftige vind droppede da jeg skulle ud på morgenobsen... og det pludselig væltede afsted med droler... især Vindrosler og Sjaggere... Fra haven hørtes især Fuglekonger...På obsen fik jeg god assistance af Henning Paulsen og Niels Anker Schwebs.... og det var super godt, da jeg næsten ikke kunne følge med de mange småfugle der røg henover os... Efter 1.5 time aftog trækket af småfugle...det virkede som om at den lidt tiltagende vind stoppede dem. Der var ikke det helt vildt store spændende imellem, men vi kunne nyde Store Korsnæb 14 i en flok, lidt Bjerg- og Hedelærker samt de fine flokke af drosler...Og så må jeg ikke glemme 6 småsene Landsvaler. Det skal selvfølgelig også bemærkes, at efter to super flotte dage med godt 1300 Dværgmåger.... så blev der ikke set en eneste idag !!.... Man må sige de ryder godt op efter sig..... de rene  spejderdrenge...respekt....

Mågetællingerne er ikke nemme iøjeblikket de mange turister når at skræmme det meste væk, således at fuglene forsvinder i retning af Vejers... Men inden de alle forsvandt kunne vi nyde 4 Kaspiske Måger 1:1k, 1:2k og 2:3k... En af mine tyske mågekammerat kunne berette for mig, at man også har haft en godt influks ved Sct.Peder Ording af Kaspiske Måger, så det falder i god tråd med mine tællinger...Hvor jeg er nu er oppe på 41 observationer af 134 fugle... Aldersfordelingen ser således ud juv/1k:85, 2k:16, 3k:12, 4k:6, 4k+:5 og Ad:10) Her er der dog sikkert en del gengangere imellem.. Der har været to toppe i trækket, flest medio sep (16. og 17. sep.) med hhv. 11 og 25 fugle. Herefter faldt antallet og steg først igen den 10. oktober med 11 fugle... Der er jo mange åbne spørgsmål som kunne være spændende at følge i fremtiden.... er 2017 bare et godt år... hvorfor er der to toppe... forskellige bestande...fødemuligheder..osv. osv. ?????

Efter indskrivningen af dagens arbejde... fik jeg lusket nogle timer i mosen og på stranden... det gav bla. lidt Gransangere og en enkelt Husrødstjert....

God weekend

HKn

Ringmærkning ved Bent 

Om morgenen så det ikke ud til ringmærkning i dag. Kl. 7 var vejret nordvest 14 m/s, men pludselig ved 8 tiden flovede vinden meget hurtigt til 5 m/s og så var det med at komme af sted og åbne nettene. Over middag tog vinden dog atter til.
Der var dog ikke så mange fugle i krattene, så det blev til 20 ringmærket. En rødtoppet fuglekonge blev det da til og desuden to sortmejser, som har været meget fåtallige her i efteråret.
Ringmærkning: gærdesmutte 1, jernspurv 1, rødhals 1, solsort 6, vindrossel 1, gransanger 1, rødtoppet fuglekonge 1, fuglekonge 4, sortmejse 2, musvit 1, lille gråsisken 1. I alt 20 af 11 arter.

Topmejse er altid en fantatsisk fugl at have i hånden

Topmejse 20171027 122241

"Vi fik kølle"

torsdag 26. oktober 2017
Dværgmågerne forsatte igen i dag...
af HKn

Vejr: Tørvejr frem til kl. 16, men så kom der da også en mindre byge... godt vi atter nåede at få regn i dag igen... Vinden kom fra VNV (276) 11-13 m/s igennem hele dagen.. Først på dagen gråvejr, men fra omkring kl. 10.30 fin opklaring og nogen sol frem til eftermiddagen hvor skyerne vendte tilbage... 5-6/8. Sigten var god 15 km. Temperaturen lå på 13-14 grader.

Endnu en herlig og lang dag på Hukket med hyggelige venner som gav en god hånd med... Henrik Brandt, Manstrup, Kis og Henning Paulsen var mødt op... Dværgmågerne forsatte hvor de slap i går og frem til kl. 15.00 nåede vi 714 (nu næsten 1300 fugle på to dage) trækkende fugle og som i går var det næsten udelukkende adulte fugle.... Det er iøvrigt en fantastisk smuk måge at se på træk.... utrolig som denne lille måge stryger lavt og elegant gennem bølgerne... Som en ekstra info kan nævnes, at fuglene først for alvor begyndte at trække forbi Hukket fra kl. 10.30 da opklaringen kom... Som Bodil Jørgensen siger til sin søn.... hold kæft jeg fik kølle.... Det blev til 3 adulte Mellemkjover, først kom der 2 adulte mørke lige henover os i klitten... det var kun den ene der havde "kølle" på... det er noget udsædvanligt at se to mørke sammen, da den mørke form er temmelig fåtallig....omkring 10 procent af bestanden er mørk... En lys med køller tog sig også smukt ud... Det blev også til 4 Storkjover, dog med mulighed for en genganger imellem. Sortgrå Ryle har et fint efterår i år, det blev til endnu to trækkende fugle... Mindre hyppig i år... er Thorhanen, derfor var der smil på læberne, da årets anden fugl kom trækkende tæt på land.... især Kis blev glad da det var ny art til hende...

Sidst på eftermiddagen lavede jeg et operation "pleschanka".... og selv om troen og viljen var tilstede... blev det til endnu en nitte... men jeg skal s.. nok finde dig min ven.....

HKn

God dag på "kontoret"

onsdag 25. oktober 2017
God Dværgmåge dag og trækkende Enkeltbekassin i revet...
af HKn

Vejret lagde ud i vanlig stil... dis og regnbyger.... Omkring middagen stoppede regnen (næsten) herefter kun 2-3 mindre byger resten af dagen... Vinden var næsten droppet da jeg stod op kl. 06.... her var den blot 6 m/s fra SV (204), men da obsen startede var den op på 12 m/s og den toppede med 17 m/s kl.10... Herefter gik vinden i NV og den mistede herved sin styrke og lå nu på 7-10 m/s.. Gråt og overskyet om morgen, senere en mindre opklaring 5-8/8. Sigten var dårlig om morgen, men det klarede fint op med vindskiftet 3-18 km. Kølig dag 12-14 grader.

Det var ikke med den store begejstring jeg gik ud på obsen... radaren havde afsløret hvad der ventede mig og der var allerede støvregn i luften.... men arbejdet skal jo passes... Og inden regnen kom var obsen allerede reddet.... Ude i revet kom en trækkende Enkeltbekkasin !!!... det har jeg sgu aldrig set før... den hoppede og dansede som en Stormsvale... man kunne virkelig se den var kommet på udebane... efter et minut opgav den dens vanvittige forsøg og lavede en kæmpe bue og trak ind mod land og dumpede ned i klitten... Det er godt nok det store Bekkasin år i år... nu har jeg set alle 3 arter på træk !!!... det er jo lige til en hjemsendelse!. Nå men jeg fik selskab af "tirsdagsholdet" som jo bekendt kommer om onsdagen i år... Sammen med gutterne "nød" jeg regnen, men, kl. 09.45 valgte vi at tage en pause og få en kop kaffe på stationen... Vi var atter tilbage på vores pind kl. 10.45 og her blev jeg frem til 17.15..... da der pludselig var kommet gang i Dværgmågerne.... Samlet fik jeg talt 553 fugle, hvoraf kun de 26 var 1k, resten var adulte fugle.. En herlig Stor Stormsvale kom fint inde for revet og smed sig en kort overgang inden turen gik videre mod S... den havde jeg ikke lige regnet med at skulle se i dag... Det blev årets største dag for Storkjove med 7 fugle... derudover blev det til 3 Almindelige Kjover...... Eneste nævneværdige småfugl i dag blev en Rødtoppet Fuglekonge som hørtes flere gange ude ved obsposten... Dagens hit blev en tiltrækkende Brilleand han (nok den jeg har set 2 gange tidligere i dette efterår).. Den kom sammen med en Sortand og smed sig ude i revet.... På trods af vejrudfordringerne og at det egentlig ikke havde blæst særlig længe og meget var det en dag langt over forventning....

HKn

 

Drosselfald og snusket vejr

tirsdag 24. oktober 2017
Baltisk Sildemåge nu bekræftet og ny for Blåvand....
af HKn

Vejr: Sol og 27 grader i skyggen..... tosser det passer ikke.... Gråt og masser af fugt i luften.... Det var nogenlunde tørvejr frem til middag... her var der kun nogle korte byger, de blev mere intense over middag og de var også længere om at flyve forbi Hukket.... Vinden var lidt frisk og kom fra SØ (143) 9 m/s.... og nåede endda op på 11 m/s før den begyndte at tabe pusten lidt og gå mere i rent syd... Hele dagen var det overskyet 8/8.... Sigten led noget i dag og var i perioder kun omkring 2 km... ellers 5-8 km. Lunt 11-13 grader.

Vejret gav tro på fald.... og det piskede rundt med drosler i mørket, da jeg vandrede ud til mit "kontor" ude i klitten.... Min gode medobservatør Bo T. Johansen stemplede også tidligt ind.... Vi kæmpede noget med sigten i dag og kunne ikke følge op på de gode takter med et fint Gåsetræk som vi havde i går.... Men vanen tro blev det aldrig kedeligt her i Blåvand.... man skal bare nyde de små højdepunkter der måtte være.... og vores bird of the day... blev en skøn adult Middelhavssølvmåge som kom trækkende og rastede i 5 minutter inden den forsvandt mod syd og den blev stærkt forfulgt af en trækkende samt smårastende 4k Kaspisk Måge..... vi "gullede" totalt også selv om jeg ikke må for Torbjørn. Ellers var der blot lidt træk af Bramgæs og svømmeænder uden det dog blev til nogen særlig store antal.... Da obsen var slut var det bare med at komme hjem og "hænge til tørre".

Baltisk sildemage 13102018 HKn

Baltisk Sildemåge Blåvand d. 13. oktober 2017. Foto: Henrik Knudsen.

I dag kom der så en dejlig genmelding fra Norge og ZM på den Sildemåge som jeg aflæste den 13. oktober 2017 på stranden her på Hukket og som jeg havde mistanke om var en Baltisk Sildemåge... Min mistanke var heldigvis korrekt.... det var en Baltisk Sildemåge...hvilket er første fund for Blåvand... Fuglen var ringmærket 1103 km væk fra Blåvand i Sømna. Racen eller arten kan pt. ikke bestemmes uden for yngleområderne med sikkerhed, så derfor var det nødvendigt med en aflæsning... Jeg har kigget i årevis efter en med ring og endelig kom den i hus... Måske er den overset ?, men så vidt jeg husker er der kun 2 eller 3 fund fra Helgoland af aflæste fugle (nogen har "lånt" Helgolandsbogen... min "Bibel").... Spændende om der kommer flere i fremtiden eller den forsat vil forblive en sjælden gæst herude.

HKn 

Ringmærkning ved Bent 

Vejret indbød ikke direkte til ringmærkning med sydøstenvind 11 m/s og smånedbør en gang i mellem; men ikke desto mindre blev det en rimelig dag med 59 mærkede fugle. De fleste sad da også lavt i nettene, da fuglene pga vinden holdt sig tæt ved jorden. Allerede da nettene blev åbnet var der godt med solsorte i krattene men de forsvandt hurtigt fra området. En flok på 8 Misteldrosler kom trækkende tidligt på morgenen, og en rødtoppet fuglekonge var tæt på at ryge i nettet men trak sig igen. 

Ringmærkning: gærdesmutte 1, rødhals 11, solsort 10, sangdrossel 1, vindrossel 1, munk 1, gransanger 16, fuglekonge 17, grønsisken 1. I alt 59 fugle af 9 arter. 

I går blev der så holdt rejsegilde på Blåvandrusen, idet de sidste tværstivere blev sat på plads. Derudover blev fangstkassen også monteret, så nu mangler efterhånden kun nettet over skelettet og finpudsningen. Rejsegildet blev selvfølgelig fejret med pølser og øl, som det rettelig skal være.
En stor tak til Jørgen Grønne som har overblikket over opførelsen af rusen og også stor tak til hjælperne Svend Aage Clausen, Svend Rønnest, Ole Hansen, Henrik Brandt, John Frikke, Bjørn Frikke og Bent Jakobsen for den store indsats

De sidste stivere saettes pa skelettet 20171023 114226Blavandrusen Skelettet ved at vaere faerdig 20171023 114959

DSCN6996

DSCN7000

DSCN7002

DSCN7004

DSCN7016

 DSCN7015

Endelig lidt gåsetræk

mandag 23. oktober 2017
Skønt efterårsvejr helt uden regn... tak
af HKn

Endelig dag hvor det holdte tørvejr.... Vi lagde ud med overskyet og deiset vejr 8/8 og 2-4 km sigt..... Men i løbet af formiddagen herlig opklaring og solen begyndte at varme dejligt 4-5/ og fin sigt 15 km. Vinden var svag til let Ø (79) 3 m/s... og lidt tiltagende en kort overgang. Temperaturen gik fra 9-15 grader.

En skøn morgen ude på klitten...sammen med Bo . Johansen og en kort overgang også Svend Aage og Rønnest... de to sidstnævnte fik ikke lov til at nyde morgen så længe... Grønne havde indkaldt til arbejdsdag oppe i Fyrhaven... Nå vi andre havde en skøn morgen hvor der endelig kom lidt trækkende Gæs....som virkelig har været en mangelvare dettte efterår. Især var der pænt Grågæs og Bramgæs der trak hhv. 1047 og 487 fugle...og så var det ekstra godt også endelig at se nogle Kortnæbbede Gæs selv om det kun blev til 73 fugle..... Igen i dag sås 2 trækkende Sortgrå Ryler... en sammen med en mindre flok Sandløber samt en lonely rider...Lidt overraskende var der ikke mange småfugle i dag.... dem havde jeg ellers haft lidt forventninger til, så her skal blot 6 Bjerglærker og 31 Bjergirisker nævnes.

Desværre kunne jeg ikke nå ned i mosen i dag og tjekke om Humeien og inornatusen var på plads, da militæret atter var tilbage fra efterårsferie og havde lukket området....

Om eftermiddagen gik jeg en lang tur på Grønningen sammen med Tessa.... inden vi kom afsted var vi lige blevet inviteret op til "rejsningsgilde" (det sagde de selv de gamle drenge), da de var blevet færdig med selve fælden... super flot arbejde, hvor de godt kan være stolte af dem selv.... Så den stod på røde pølser og øl....

Det var vist alt for i dag.....

HKn

"Deja-vu"

søndag 22. oktober 2017
Uge 42 skulle selvfølgelig afsluttes med en god phyll.
af HKn

Vejr: En noget blæsende dag, hvor vinden kom fra S (170) og lå helt oppe på 10 m/s.......senere på dagen gik den i SØ.. og forblev frisk. Atter en grå dag, der dog holdte sig tør frem til middag, hvor kortere og længere regnbyger stod i kø.. 6-8/8. Sigten var fin 18 km. Det føltes atter mere køligt.. rigtig efterår.. 12-13 grader.

Det var helt mærkeligt at stå ude på obsposten alene i dag.... alle mine gode medhjælpere var atter draget afsted... Men pludselig dukkede Bo Johansen op og deltog et stykke tid i obsen...Jeg kunne ikke rigtig lade være med at tænke på at vinteren nærmer sig, da der var en del Hvinænder der trak mod syd i dag, så det er bare med at nyde de sidste uger før det er slut for denne gang. Efteråret er næsten gået uden Blå Kærhøge, så det var lidt overraskende da der pludselig lå 3 brune fugle sammen og kredsede inden de forsvandt mod syd... En lækker 1k Vandrefalk kom lige henover vores hoveder.... Vadefuglemæssigt var 2 Sortgrå Ryler som kom sammen dagens bedste vaderobs. Småfuglene var ikke specielt glade for den kraftige vind fra S... de ville ikke rigtig nogen steder... Derfor var det ekstra hyggeligt at se en Landsvale.... det er nærmer sig jo at de kunne blive den sidste for i år...

Efter obsen gik jeg hjem til Jonas Gadegaard som passede nettene i dag.... han var lidt misfornøjet, da han ikke fangede ret meget... han endte op med 13 fugle... og der var ikke rigtig noget spændende at berette om..

Da Jonas tog afsted gav jeg huset en omgang med støvsugeren....og siden blev der vasket gulv.... det kan jo altid ses når vi er mange mennesker herude... Rengøringen sluttede med en større vask af lagner...

Da Christian A Jensen og jeg havde spist vores frokost og kunne se der ville komme et ophold i regnen.... tog vi ned i mosen, da vi ville se om vi kunne se den stationære Hvidbrynede Løvsanger... Der gik ikke mange minutter før vi havde lokaliseret den ved Branddammen... Mens vi høre den høres der pludselig et Humes kald og inden jeg ser mig om sidder den fineste Humes lige foran næsen på mig... og til min stor overraskelse er den noget mere klar i farverne end den Humes vi så for nogle dage siden... Mens den tætte finregn køre henover landskabet står vi nu sammen og nyder denne lille fine sag... faktisk får Christian den som ny DKer.. Det var jo en passende afslutning på uge 42 som mest af alt har mindet om et orgie... hvor vi er blevet forkælet med sibiriske phyller... Status er Hvidbrynet Løvsanger ca. 25, Fuglekongesanger 2, Humes Løvsanger 2, Brun Løvsanger 2-3, Schwarz Løvsanger 2... plus vi også så nogle fine Storpibere og et par Sibiriske Bynkefugle... en godkendt uge... et 12tal til Blåvand og alle de glade fuglefolk som gæstede Hukket, tak for i år.

Humes sanger

Humes Løvsanger nr. 2 i år. Foto: Henrik Callesen.

Da vi fandt dagens Humes var det som at få et deja-vu.... det var nøjagttigt samme busk Steen Brølling og jeg fandt en i på en grumset november dag i 1989... den gang var vi ikke klædt så godt på... men jeg husker tydeligt vi gik hjem og fortalte Bent Jakobsen, at vi havde set en Hvidbrynet Løvsanger med et vingebånd...Herefter var det retur til mosen med udrykningsnet og et kvarter senere stod vi med en af DK`s allerførste Humes.... for satan vi var stolte.... til gengæld fik vi ikke Ørkensanger som havde rastet på Langli.... og det gør forsat lidt ondt....Så resten af efteråret skal den eftersøges....

HKn

"ingen udløsning"....

lørdag 21. oktober 2017
Så blev det atter hverdag.....
af HKn

Vejr: På trods af vejret var diset... kunne man godt mærke der var forandringer i luften... det føltes køligere og der var lidt huller i skyerne 5-8/8.. Morgen bød på en enkelt byge... mens det sidst på eftermiddagen begyndte rigtig at regne.....Sigten var forsat præget af lidt dis især først på morgen... men den blev bedre i løbet af dagen 10-15 km. Temperaturen lå fra 11-13 grader... ups havde nær glemt vinden... som ellers var lidt mere frisk i dag... den kom fra SØ (112) 5-11 m/s..

Det var som dagen derpå.... "gæsterne" var taget hjem eller nok videre i det her tilfælde.... de gode fugle havde forladt Blåvvand.... der var blot 2 Hvidbrynede Løvsangere nede i mosen... den faste havde fået selskab af en kammerat.......Men selv om vi ikke rigtig kunne følge op på de gode takter blev der alligevel gjort et forsøg.... Mens jeg drog på morgenobs og iøvrigt fik god assistance af David Manstrup.... Passede Henrik Böhmer sammen med kæresten og Johanne Ågaard nettene.... Gode gamle Sune tullede rundt her omkring med stationen... da han havde fået ondt i ryggen.... Men han havde alligevel øjnene med sig, da han spottede to rastende 1k Rød Glente nede i mosen... Det var ikke kun på fuglefronten der blev arbejdet benhårdt.... Jørgen Grønne knoklede hele formiddagen og eftermiddagen på Blåvandrusen oppe i Fyrhaven og han havde god fået god hjælp af hans søn Christian...

Mærkningen gik stille og roligt... bedste fugl blev en fin Rødtoppet Fuglekonge som blev fremvist til de få ornitter der var tilbage her hvor efterårsferien synger på sidste vers.

Ude på Hukket var der lidt gange i nogle dagtrækkende småfugle....Efter lidt rolige år for Bjerglærker høres de atter i lidt bedre antal, således bød dagen på 22 fugle... 15 Hedelærker er også altid en fornøjelse. Bjergvipperne havde atter fået mod på at trække... dem fik vi 12 af på obsen. Mest talrig var Finkerne med 1677 fugle og mellem dagens 511 trækkende Små Korsnæb blev det atter til en enkelt Stor Korsnæb... er invasionen ved at ebbe ud for de Store mon... ???.

Mange gæster forlod stationen i dag, dog fik vi en ny logerende da Christian A Jensen bookede sig ind for nogle dage...

HKn

Vi nærmer os klimaks

fredag 20. oktober 2017
Phyllerne vælter ind...
af HKn

Vejr: Ikke megen forandring i vejret... gråt og lidt byger... Vinden kom fra SØ (115) 8 m/s.... Først allersidst på dagen kom der lidt hul i skydækket... 6-8/8... Sigten var utrolig ringe over havet det meste af dagen, dog kunne vindmøllerne ses sidst på eftermiddagen 4-15 km. Det føltes atter varmt..12-14 grader....

Vi kan lige så godt springe ud i det med det samme... uge 42 i 2017 er en af de mest vilde perioder for de sibirisk phyller i Blåvand nogensinde... Morgen var ikke mange minutter gammel før Andreas Bruun kunne melde om en Brun Løvsanger ved Vesterled. Og der gik ikke længe før Torbjørn meldte om en ude i SØ-klitten... mest sandsynligt to forskellige fugle... men da de ikke blev set samtidigt må vi nøjes med at kalde det 1 til 2 fugle..... men hvor vildt er det lige....!!!!! og så  kaster vi os straks over den næste sjældne phyll... det er jo næsten umuligt at tage morgenobsen og mågetællingerne alvorligt i dag.... i dag er det "glasurbirding... fugle med star quality" der bestemmer dagsorden... Superluskeren... manden med næse for phyller.... og undren over min glæde ved måger Torbjørn... havde mere at skyde med.... den mand skal man holde øje med.... Pludselig var han atter på banen med en Humes Løvsanger nede i mosen og den blev serveret på et sølvfad..... den sad i en isoleret busk hvor den sås og hørtes i verdensklasse... jeg bøjer mig i støvet.... fra nu af vil jeg kun kratluske måger.....

Henrik Brandt stod atter for ringmærkningen og der blev virkelig kæmpet til langt ud på eftermiddagen... og han fik god hjælp af Sven Aage Clausen og Sune Jepsen, da der var lidt tryk på i de tidlige timer...på trods af en god kamp for at fange den/de Brune Løvsangere... gled de desværre forbi nettene.... måske Henrik Böhmer har mere held i morgen.... da det er hans tur til at passe nettene imorgen...kom så Østlig Kronsanger...vi er så klar.

Ringmærkning: Solsort 4, Sangdrossel 11, Vindrossel 4, Rødhals 14, Rødstjert 1. Gransanger 10, Munk 10, Fuglekonge 6, gærdesmutte 3, Bogfinke 1. I alt 64 fugle fordelt på 10 arter.

Morgenobsen var ikke nær så god som i går.... Finkerne og Stære havde ikke samme mod på at trække i dag... trækket døde faktisk efter 1.5 time... eneste nævneværdigt var en Stor Korsnæb.

Jørgen Grønne som lige var ude at arbejde lidt med fælden om eftermiddagen... fik Humes Løvsanger som ny art og straks var der kaffe og kage på bordet... En anden mand var også meget glad for Hum`sen.... Henrik Højholm kørte straks fra Mandø og fik sin art nr. 309 og tangerede herved Freddy Hansen flotte rekord...

HKn

Mange trækkende Finker og Stære

torsdag 19. oktober 2017
Fuglene ville afsted trods regnen....
af HKn

Vejr: Dagens første tre timer stod på regn... herefter tørvejr.... 8/8. Vinden kom fra Ø (109) 4 m/s...senere steg den til 9 m/s....Sigten var heller ikke for imponerende til at starte med, men blev da lidt bedre da regnen stoppede 8-15 km. Temp. var forsat pænt lun 11-14 grader.

Så snuppede vi lige en våd morgenobs mere til samlingen.... under hele obsen regnede det på nær de første 5 min.... tak for det... Nå men morgenobsen blev selvfølgelig gennemført... jeg havde lidt forskellige medhjælpere i løbet af morgen...da regnen knækkede dem på stribe... Henrik Brandt og David Manstrup bed dog tænderne sammen og gav en rigtig god hånd med. Selve tællingen foregik under paraplyen og jeg måtte nøjes med at kigge mod vest... hvilket var lidt ærgerligt, da der var et flot træk af især, Engpibere 692, Bogfinker/kvækerfinke 4879 og Stær 8505 fugle... Især ærgerligt med finkerne som nok trak i lige så stor stil øst om mig...  Efter obsen tog David et par timer ekstra. Mens han talte fik jeg den daglige mågetælling gennemført... der var ikke mange måger på selve stranden i dag... Senere da jeg tog en long wark op til Vejers kunne der ses rigtig mange fugle... her var der mindst 4000 måger...

I øjeblikket er der ikke en dag uden sjælden sibs... Kristian Birchvald vores nye gæst lagde hårdt ud og fandt super sulkeren Brun Løvsanger... flot...den blev hele dagen til alles glæde... men vanen tro hørtes den bedre end den sås. Men så kunne man da glæde sig over 2-3 Hvidbrynet Løvsanger plus mange Gransanger som var i samme område... som gerne viste sig frem.

HKn

Ringmærkning ved Bent 

Regnen til morgen gjorde, at Jonas og jeg tog hver sin have ringmærkningsmæssigt. Vi vaklede meget med hensyn til den tur omhandlende ringmækning som skulle løbe af stabelen kl. 10. Da regnen aftog lidt og der indimellem var opholdsvejr, fik 25 personer en rigtig god oplevelse.
Der blev ved at være lidt fugle til om eftermiddagen så dagens total endte på 63. fugle. På 1. runde fangedes en lille meget grålig gransanger, sandsynligvis af østlig oprindelse.
Ringmærkning: gærdesmutte 6, rødhals 20, solsort 4, sangdrossel 5, munk 4, gransanger 9, fuglekonge 5, bogfinke 6, kvækerfinke 2, dompap 2. I alt 63 af 10 arter.

Gransanger meget gra 20171019 090422 

Blåvandrusen skrider fremad, og selve skelettet er snart færdigt, og så er vi klar til at sætte nettet på.

Blavandrusen 20171017 162414

Blavandrusen 20171016 155653

 

"Schwarz glæde"

onsdag 18. oktober 2017
Et par Stormsvaler og en skøn phyll fra Sibiren
af HKn

Vejr: Endnu her til morgen frisk vind fra V (255) 10 m/s... men der gik ikke mange timer før den tabte pusten og sidst på dagen lå den på 1-3 m/s... Dagen var i den grå ende 8/8... der var lidt fugtdis i luften om morgen og formiddagen og ud på eftermiddagen fik vi mere rigtig regn mere end vi lige havde regnet (vits) med. Sigten gik fra 3-15 km... kun i den helt lave ende når regnen kom. Temperaturen lå på 13-14 grader. 

 received 1948445932088534

Henrik Brandt fremviser stolt dagens Schwarz..... til alles store glæde.. Foto: Henrik Knudsen

Dagen startede vanen tro med at vi smuttede på morgenobs... og vindmæssigt lignede det at der kunne komme lidt havfugle... men vi skulle skyndes os.... da vinden skulle falde hurtigt. Inden vi skulle afsted aftalte jeg med Jonas som lige havde et par timer inden han og Bent skulle guide en tur... kunne åbne stationshaven og prøve og se om der kunne være lidt småfugle i krattene.... hvilken god ide (mere om det senere)

Morgenobsen startede med at vi ikke så en Moseugle da vi havde taget plads nede i "hullet" heldigvis havde vi fin backup oppe på bakken...tak for det gutter. Vi havde ikke siddet mange minutter på posten før vi spottede en Lunde.... man fristes til at sige endnu en i dette efterår... Fuglen smed sig og blev senere igen set af en del.... Højholm "x" endnu en årsart.... rekorden er næsten i hus... Senere fik vi 2 fine Store Stormsvaler som begge kom ude i revet... På trods af vejret... var der en del trækkende Korsnæb (268 stk.) og alle blev bestemt til Lille.

Lige som obsen sluttede blev jeg ringet op af Henrik Brandt som havde overtaget ringmærkningen for Jonas for en kort bemærkning.... og hvilken 12. mand ren "David Fairclough, verdens bedste 12. mand"... han scorede straks en Schwarz Løvsanger... Så sammen med alle de andre strøg vi vi hjem til Stationen for at beundrer den smukke gæst, det "grå gul" kan ski løbe hurtigt... De fleste havde godt nok lige set den på Grønningen, men at kunne se den så flot fik de store smil frem...

Inden regnen sluttede kom Jørgen Grønne forbi med de nye net til Helgolands/Blåvandrusen... så jeg gav ham lige en hånd med at få dem ud af bilen... det begynder rigtig at blive spændende...

HKn

Tillæg ved Bent.
I dag blev Schwarz Løvsanger nr. 5 ved Blåvand registreret da en fugl blev ringmærket.
1994 1 observeret, 2012 1 ringmærket, 2013 1 ringmærket, 2017 1 observeret ved Grønningen og 1 ringmæket.

Foto: Henrik Brandt

Schwartz Lovsanger. Foto Henrik Brandt 2

Foto: Henrik Højholm

Schwartz Lovsanger Foto Henrik Hojholm IMG 4862001

 


FORRIGE     1  |  ...  |  3  |  4  |  5  |  6  |  7  |  ...  |  28     NÆSTE