Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)
Se indlæg fra måned: jan. (10)feb. (13)mar. (24)apr. (29)maj (31)juni (30)juli (30)aug. (31)sept. (30)okt. (31)nov. (16)dec. (1)

Flere fugle... endelig

søndag 29. august 2021
En del flere fugle var at finde på hukket og i nettene, med arter som sortterne og mange løvsangere.
af Sebastian Thorup Hansen

Godaften folkens

Igen i dag vågnede jeg uden de største forventninger til fuglene, men blev for en gang skyld positivt overrasket. En del trækkende terner, heriblandt en enkelt sortterne var med til at gøre det til en okay morgen. Dermed ikke sagt at det var acceptabelt, men sammenlignet med i går var det dog en klar forbedring. 

Udover sortternen, var en dværgfalk og havørn også ganske fine arter at få med. 

Dagens obs

IMG_20210829_091000444.jpg

Ringmærket rødstjert

I ringmærkningen havde Jonas og Bent en ganske fin dag med hele 19 løvsangere, 6 rødstjerter, 1 sangdrossel og 4 brogede fluesnappere. Ringmærkningstotalen kan ses her:

image-1.png

Efter standardtiden valgte jeg at kigge lidt på indersiden af mine øjenlåg, for derefter at nyde en dejlig frysepizza til frokost. Denne pizza skulle vise sig at give mig ualmindeligt meget energi, så jeg besluttede mig at gå en tur på stranden og i mosen som gav en hel masse turister. Udover de mange turister kunne jeg blot klemme 3 dværgryler, 1 rødstjert og lidt bynkefugle ud af turen. 

Hjemvendt fra turen var Jonas nu vågnet, og vi besluttede så at cykle den korte tur til Tipmosen (11 km...) for at se om der skulle være en lundsanger eller høgesanger. Spoiler: Det var der ikke:)

Ikke desto mindre var det nu meget rart at få birdet ved Tipmosen igen - en diciplin vi ellers kun plejer at dyrke i uge 42. Højdepunkterne var ca. 40 løvsangere, lidt gærdesangere og en rødstjert. Vi regner med at komme en del ved Tipmosen her gennem efteråret, da der må være ufattelige mængder fugle (også i andre uger end 42). 

Nu står den endnu gang på aftensmad og Klovn, hvorefter vi hopper direkte i seng efter den lange dag!

Au Revoir

- STH

Folk: Bent Jacobsen, Sebastian Thorup Hansen og Jonas Pedersen

Ikke så meget mere at sige...

lørdag 28. august 2021
af Jonas Pedersen

Ja, vi er der desværre igen med en god nordenvindsdag og i ved alle hvad det betyder, færre og færre fugle. 

Sebastian tog på obs og der var nær dødt på trods af 10 pibeænder der trak nord. Efter obsen tog han på stranden ved den gode strandsø lige nord for pælerækken. Her raster der for tiden 7 dværgryler! Det er et fint antal!
Udover det fandt han en ældre kaspisk måge der stod på stranden
IMG-20210828-WA0002.jpg
Se dagens obs her:
Dagens observationer

Bent og jeg ringmærkede igen idag og jeg fik fint besøg af min far, Kurt Willumsen, der var med på nogle runder og kiggede lidt fugle i området idag.
Der var heller ikke meget idag, men et højdepunkt i form af fire unge dompapper!
IMG_20210828_095210239_HDR.jpg
Dagens ringmærkning:
Løvsanger 3
Gærdesanger 2
Broget fluesnapper 2
Rødstjert 1
Dompap 4
Musvit 1
Havesanger 1
Skovspurv 1

Sum: 15

Til eftermiddag stod den på lidt bekkasin tramp på nyeng, men markerne blev dømt til at være af lav kvalitet for en tredækker, så vi prøver nok grønningen en gang mere. Den må altså snart være i hus, ik?

God aften allesammen, i må hygge jer
Dr. Jones

Folk: Bent Jacobsen, Kurt Willumsen, Sebastian Thorup Hansen og Jonas Pedersen

Vi hader nordenvind

fredag 27. august 2021
En tynd omgang både på hukket og i nettene, samt en introduktion til blåvandslisten 2021.
af Sebastian Thorup Hansen

Hola amigos

I dag blev endnu en dag i fuglenes tegn. Jeg startede som sædvanligt min morgen med morgenobs ude på hukket, som desværre blev en tynd omgang. Her kunne jeg konstatere, at en halvkraftig nordenvind simpelhten bare er en kæmpe stopklods ift. trækket. Så godt som intet træk blev set i dag, og det eneste der holdte mig bare en smule vågen var de nordtrækkende suler, som kom op på 50, hvilket egentlig er okay. Ellers kan nævnes bot 2 nordtrækkende spidsænder, som er de første jeg har derude dette efterår. 

Dagens obs

På ringmærkningsfronten kan det også mærkes, at vinden er kraftig fra nord, da Jonas og Bent kun fangede sølle 7 fugle i dag, hvilket ikke ligefrem er super prangende. Af de 7 fugle var der en fin jernspurv som kan ses her:

IMG_20210827_072717208.jpg

Ringmærkning:

image.png

Ringmærkningstotalen for i dag. 

I morgen lover de desværre nogenlunde den samme vejrudsigt, men dog med en anelse svagere vind. Forventningerne er derfor igen ikke super høje, men vi er før blevet overraskede;)

På sådan en tynd dag som i dag, virker det meget passende at introducere læserne til den såkaldte "Blåvand efterår 2021 tjekliste". Det er en liste på 100 arter som Jonas og jeg har lavet inden vi ankom, hvor vi har nedskrevet de targets vi går efter her i efteråret. Listen består af nogle sikre arter, nogle ret usikre arter og nogle arter som (ifølge nogen) måske er en anelse urealistiske;) Vi er allerede på 11% af de 100 arter, hvilket i sig selv er ret godt, da vi stadig kun er i august. Vi ved stadig ikke hvor mange arter vi tør håbe på, men vi skulle gerne op på en 35-40%. 

Det vedhæftede billede er den udskrevne liste, som i øjeblikket hænger på oplagstavlen. Den fungerer dermed som daglig motivation til at komme ud i felten og kæmpe! 

IMG_9598.jpg

Det var vist alt for denne omgang... Vi ses når vi ses

- STH

Folk: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen og Jonas Pedersen 

Lidt fugle på hukket og flere fugle i nettet

torsdag 26. august 2021
En fin dag med et godt fald af løvsangere og fluesnappere. På hukket stod den på lidt blandede vadefugle og noget rovfugletræk i form af en havørn og godt med tårnfalke.
af Jonas Pedersen

Vi stod op som vi altid gjorde, før solopgang. Og vi var friske idag! Det var dejligt. '

Jeg åbnede nettene og skulle tilbringe morgenen med at ringmærke sammen med Bent, hvor Sebastian tog på hukket for at tælle trækket. Den første time på hukket var fint og indbringende med et godt tal af tårnfalke, skarver og vadefugle, men det døde ud i den sidste periode, værd at nævne er bestemt også en havørn som røg sydpå.
Se dagens observationer lige her:
Dagens observationer

I nettet var der godt gang i den, første runde bød på lidt brogede fluesnappere og på anden runde gik det godt for sig med løvsangere, grå fluesnappere og rødstjerter. Det var dog en kort periode med mange fugle da de efterfølgende runder hver gav under 3 fugle
IMG_20210826_101247008_HDR.jpg
To rødstjerte hanner

Dagens ringmærkning:
Skaermbillede_2021-08-27_172632.jpg

Til eftermiddag/aften stod den igen på bekkasintramp på Grønningen, og derefter en god omgang pasta med kødsovs

B810E478-A22A-4A8B-B699-995073C18BD0_1_105_c.jpeg

Pasta bolognese, rødvin og en FCK-sejr. Hvad mere kan man ønske sig?


Vi ses snart folkens!

Folk: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen og Jonas Pedersen

"Der skal dårlige dage til at gøre de gode dage gode"

onsdag 25. august 2021
En meget sløv omgang på morgenobsen i dag med en enkelt kjove som det eneste nævneværdige. Ingen ringmærkning i dag grundet kraftig vind.
af Sebastian Thorup Hansen

Goddag folkens

I dag stod vejrmenuen på hård nordvestenvind, hvilket ikke ligefrem indbød til en fantastisk morgen. Forventningerne var derfor lig nul i dag, og man må sige at de blev indfriet.

9 strandskader, 5 krikænder og 1 almindelig kjove kan ikke hæve morgenobsen til et acceptabelt niveau, og det meste af tiden blev brugt på at klikke sortænder. Og hvor disse normalt bliver klikket i 5'ere, kunne vi i dag klikke dem enkeltvis, da der ikke var andet at kigge på. 

Dagens observationer

Efter morgenobsen skyndte vi os hjem til stationen, hvor vi fik lidt rester fra gårsdagens gourmet, og så var den kedelige morgenobs allerede gået i glemmebogen! 

Ellers blev tiden brugt på at få ryddet op i de to køleskabe som blev tømt for gamle madrester. Ikke ligefrem den lækreste oplevelse, men super rart at det nu er overstået, og at vi nu har et overskueligt køkken igen. 

Nu står den på aftensmad og nogle klovn-episoder. Vi begyndte nemlig på Klovn i går aftes, så vi har noget at lave på de knap så indbringende fugledage (som i dag). 

Peace out

- STH 

Folk på stationen: Jonas Pedersen, Sebastian Thorup Hansen

STOR KOBBERSNEPPE, flere farvel og et stort bekkasintramp på grønningen

tirsdag 24. august 2021
En kæmpe art på hukket i form af stor kobbersneppe og et stort antal dobbeltbekkasiner på grønningen udgør dagens fugle.
af Jonas Pedersen

Så kom dagen hvor vi skulle sige farvel til både Michaela og Samuel. Michaela har været her i en lille måned og skal nu til Sverige for at studere og forhåbentligt se noget fugletræk ved Falsterbo. Samuel har været her helt siden april og nu skal han til Canada for at arbejde med flere fugle. Held og lykke til jer begge!

Tidligt om morgenen sagde Sebastian og jeg farvel til Samuel og tog derefter ud på obsen. Det var en nær vindstille dag med tåge først på morgenen. Efter et kvarter skopede jeg ud over revet da der pludseligt kom to meget røde og lange vadere som trak nordpå. Jeg noterer mig hurtigt vingebåndet og siger til Sebastian at han skal kigge på de her to. STOR KOBBERSNEPPE! En kæmpe art på hukket der er langt fra årlig Fedt! Se observationen og lyt til opdagelsesøjeblikket på en lydfil her:
Stor kobbersneppe observation

Udover det var der ikke så meget på obsen, noget ternetræk og lidt andre vadefugle. Der kom også nogle rovfugle i form af rørhøg og tårnfalk.
774A4622.jpeg1k rørhøg

Se dagens observationer her:
Dagens observationer

Efter morgenobsen sagde vi farvel til Michaela
Derefter cyklede vi til grønningen i håb om småfugle og noget bekkasintramp. Vi blev ikke nedtrykte derude. Der var nemlig et kæmpe antal af dobbeltbekkasiner, måske et slags fald? Vi estimerede at der var mindst 200 men det er et stort område og der kan have været mange flere.
774A4650.jpeg

Til aften stod den på hakkebøf og brun sovs, og det smagte sgu meget godt!
IMG_20210824_182243706_HDR.jpg

Vi ses imorgen, hav en god aften derude!

Folk på stationen: Bent Jakobsen, Samuel Perfect, Jonas Pedersen, Sebastian Thorup Hansen og Michaela Berdougo

Mange fugle i nettet, en dejlig efterårsstemning og en lækker sidste aften.

mandag 23. august 2021
47 ringmærkede fugle inklusivt en spurvehøg og nogle afrikatrækkere som rørsangere og fluesnappere. På obsen, en stille dag med nogle tal af dobbeltbekkasiner og en brushane.
af Jonas Pedersen

Vinden var i øst og vi var klar på nogle flere småfugle idag. Sebastian tog på obsen og der kom lidt tal af vadefugle, dobbeltbekkasiner og så kom der en brushane nok som obsens fugl. Se de øvrige observationer her:

Dagens observationer

I nettene gik det lidt stærkere særligt på anden og tredje runde havde vi rigtigt mange fugle og endte ud med 47 mærkninger og 3 aflæsninger. Løvsanger og broget fluesnapper var de mest talrige arter. Det stilnede dog ned hen ad dagen. Men! Bent overraskede os i laboratoriet da han kom ind med en spurvehøg som han havde set flyve i nettet fra stationens kontor.
IMG-20210824-WA0004.jpg
Vi bestemte fuglen som en hun da den var markant større end en han med en længere vinge. Fuglen var en ungfugl fra i år og det kan man se på de rødbrune kanter på overvingedækfjerne

Dagens mærkninger:
Skaermbillede_2021-08-24_132655.jpg

Om eftermiddagen gik vi amok i ringmærkningsdata så det er alt sammen klaret.
Blåvandsgruppen holdte et møde og da det jo var Samuel og Michaelas sidste aften tog vi på restaurant inde i byen og fik nogle lækre burgere.

Til next time gode folk

Folk på stationen: Bent Jakobsen, Samuel Perfect, Jonas Pedersen, Sebastian Thorup Hansen og Michaela Berdougo

Længe ventet vendehals vender dagen!

søndag 22. august 2021
Et stort fald af småfugle var med til at redde en ellers noget tynd morgen
af Sebastian Thorup Hansen

Godaften peepz og velkommen tilbage på bloggen

Dagen startede som de foregående for mit vedkomne, med en omgang morgenobs ude på hukket. Forventningerne til i dag var rimelige høje, da der var lovet østenvind! Men selv ikke østenvinden kunne gøre morgenobsen til mere end lige knap acceptabel. 

Heldigvis var jeg ikke alene på obsen, da David overnattede på stationen og hoppede med på en morgenobs. Det er nu altid rart med selskab derude i klitterne, og det skader aldrig med et ekstra sæt øjne. 

Da der ikke er noget specielt nævneværdigt fra hverken morgenobsen eller ringmærkningen, vil jeg straks gå videre til begivenhederne efter de standardiserede gerninger. Efter obsen gik jeg straks rundt og kratluskede i området, da krattene var levende af fugle. Godt med brogede fluesnappere, grå fluesnapper og rødstjerter gjorde at det aldrig blev kedeligt at luske. 

03d38bee-c684-4852-bf9b-00dade89a338.JPG

Sortmejse

Efter en times tid kaldte mig dejlige seng dog på mig, og et par timers søvn senere, var jeg igen klar til finde fugle. I fælleskab besluttede vi at tjekke vesterled, sommerhusområderne, reginevej og tre-master. Dette gav hele 16 brogede fluesnappere, 19 rødstjerter, 47 stenpikkere og en meget fin vendehals som Jonas og Michaela støvede op. Der blev gået omkring 10 km...

thumbnail_774A4590.jpg

Vendehals. Foto af Sebastian. OBS: Hvis nogle professionelle blade eller hjemmesider har planer om at bruge dette fantastiske billede af en vendehals kan de kontakte mig via. fuglestationen;)

Dagen observationer kan ses her

Ringmærkning:

  • 9 løvsanger
  • 1 gærdesanger
  • 3 broget fluesnapper
  • 1 gulbug
  • 1 sortmejse
  • 2 rødstjert
  • 7 havesanger
  • 2 skovpiber
  • 2 munk
  • 2 tornsanger
  • 1 skovspurv

I alt: 31 nye fugle

55cdae25-efcc-4de6-8b12-3b8fd609cbf3.JPG

Rødstjerter

Folk på stationen: Samuel Perfect, Jonas Pedersen, Sebastian Thorup Hansen, David Manstrup, og Michaela Berdougo

 

- STH

 

Ørneklubben on a good ringing day

lørdag 21. august 2021
af Michaëla Berdougo

Hi folks! 

Today started with only 4 people in the house, compared to 7 yesterday morning. It is weirdly quiet now! Sebastian went observing and was joined a bit later on by David who is staying until tomorrow. While fairly slow, highlights were three Dværgmåge (Little Gull) and three Dværgryle (Little Stint).

IMG 6994 001

Dagens observationer kan ses her

Sam, Jonas and I ringed, and it turned out to be a great day with 42 birds out of 19 species. Great diversity! Our highlights were a recapture Havesanger (Garden Warbler) from Norway, and a young Stenpikker (Northern Wheatear), a new one in the hand for me. :D We also had the chance to have a visit from Ørneklubben with Mads Oddershede, three young birders and their parents. Jonas gave them a tour and explained the ringing routines to them; they were super excited! 20210821_105542.jpg
Headshot of the Stenpikker

This evening, a couple of amazing tourists came from the beach with a beached Lomvie (Guillemot), unfortunately the third one in three days which raises some questions. A rescue center has been contacted and is on its way to pick it up very soon. Fingers crossed! 

We are now getting ready for bed, as we are preparing for eastern winds tomorrow. :D

Ringmærkning:

Løvsanger - 8
Gransanger - 1
Rødhals - 1
Broget Fluesnapper - 3
Gulbug - 1
Jernspurv - 2
Rødstjert - 1
Rørsanger - 1
Blåmejse - 1
Munk - 3
Havesanger - 2
Tornsanger - 4
Bogfinke - 2
Skovpiber - 1
Skovspurv - 1
Musvit - 6
Gulspurv - 2
Stenpikker - 1
Sangdrossel - 1

Sum = 42 of 19 species

Have a lovely evening, and enjoy this autumn migration!

Folk på stationen: Samuel Perfect, Jonas Pedersen, Sebastian Thorup Hansen, David Manstrup, og Michaela Berdougo

Nordvestenvinden leverer!

fredag 20. august 2021
af Sebastian Thorup Hansen

Godaften folkens

Det var med en halvstor anstrengelse, at vi bevægede os mod hukket i morges, da vinden stadig var i det dejlige nordvestlige hjørne. Forventningerne var lig nul, hvilket gjorde at morgenen næsten kun kunne overraske. Og det gjorde den skam!

Efter en ulidelig lang første time på obsen blev vi belønnet. Et anderledes kald over os blev hurtigt konkluderet til at være en sydtrækkende pomeransfugl i selvskab med to almindelige ryler og en hjejle. Meget få dragtkarakterer blev set, da fuglen desværre allerede havde passeret da den valgte at give lyd fra sig. Ikke desto mindre var det en super fed art at få med her i efteråret, og dejligt at få en belønning for endnu en morgenobs i nordvestenvind. 

Ikke kort tid efter blev der såmænd også spottet en rigtig fin rovterne som kom tæt på. Og med dens fiskehejre-lignende kald fløj den på fornem vis sydpå foran os. Herligt herligt herligt:)

thumbnail_774A4517.jpg

Rovterne

Rosinen i pølsenden blev efterårets første dværgfalk herude, som kortvarigt valgte at raste på en pæl inden den fortsatte sin rejse videre. 

thumbnail_774A4525.jpg

Dværgfalk

Alt i alt en rigtig godkendt morgenobs, med nogle vildt fede arter. Jatak!

Dagens observationer kan ses her

Efter morgenobsen måtte vi desværre sige farvel til Andreas som har valgt at forlade stationen nu. Det var vist noget med noget arbejde... - Og som det ikke skulle være nok, måtte vi også sige farvel til både Isabel og Lise, som desværre også forlod stationen i dag, da de skulle tilbage i skole. Godt det ikke er mig;) DVi regner dog med at vi kommer til at se dem alle 3 inden efteråret er slut. Vi krydser fingre.

Ringmærkning:

  • 5 løvsanger
  • 1 gråsisken
  • 2 rødstjert
  • 3 broget fluesnapper
  • 1 jernspurv
  • 1 gærdesanger
  • 1 tornirisk
  • 3 havesanger
  • 4 tornsanger
  • 1 bogfinke
  • 2 gulspurv
  • 1 skovpiber

I alt: 25 fugle

- STH

Folk på stationen: Samuel Perfect, Jonas Pedersen, Isabel Hunter, Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen, Andreas Kristian Pedersen og Michaela Berdougo


FORRIGE     1  |  ...  |  7  |  8  |  9  |  10  |  11  |  ...  |  28     NÆSTE