Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Strandskadeoverflødighedshorn og skovsanger

torsdag 27. august 2020
Nogle lysbugede knortegæs og en dværgryle
af Michael Brunhøj Hansen, Luke Nelson

Vejr: mest tørt og nogen eller en del sol det meste af dagen; først hård vind fra omkring nordvest som senere aftog noget. Temp. fra 15 til 18 grader. God sigt.

På vej ud til observationsposten i morges havde jeg ikke de store forventninger til trækket og regnede ikke med at det ville blive en forlænget morgenobs. Jeg kom dog til at tage grueligt fejl da det skulle vise sig at blive den hidtil længste morgenobs i år.

Det blæste noget da jeg kom derud, så jeg satte mig i læ i klitterne. Ret hurtigt kunne jeg se at der kom godt med strandskader, nogle gange flere flokke på én gang, både højt og lavt, og i den første halve time rundede jeg lidt over 100 individer. Sådan fortsatte det, og hen mod slutningen af de første tre timer kunne jeg godt se at det kunne blive en lang dag, for her trak der nemlig over 400 strandskader i timen. Det er rigtig flot når der ellers ikke har været nogen overflod af strandskader dette efterår.

strandskader2
Én af dagens sidste større strandskadeflokke. Foto: Michael Brunhøj Hansen

Efter lidt over tre timer rundede jeg 800 strandskader. Luke kom lige ud en overgang og fik nogle flokke med sig inden han gik hjem igen og åbnede nogle net. Fire timer inde rundede jeg 1163.

Lidt efter at Luke var gået, kom Bent ud og blev der resten af dagen. Der kom dog ikke nært så mange, men stadig 2-300/timen. 12:45 gik jeg lige hjem for at få lidt at spise og drikke. Imens fortsatte Bent med at tælle derude, men der kom stadigvæk færre og færre.

Mens jeg var hjemme, gik Luke lige på en netrunde. Herefter kom han ind og fortalte at han havde fanget en skovsanger. De er halvsjældne herude, og det er første gang jeg ser arten her, så det var heldigt.

Efter at have set skovsangeren gik jeg ud på hukket igen. Vi var nu ved at være meget tæt på de 2000, så vi havde ikke noget andet valg end at blive siddende til vi rundede det antal. Omkring kl. 15 lykkedes det endelig, og vi kunne gå glade og tilfredse, men også lidt trætte, hjem.

strandskader
Oversigt over hvor mange strandskader der trak per halvtimeinterval.
Det toppede i løbet af formiddagen med ca. 440/timen.


Der trak ikke kun mange strandskader, for i løbet af morgenen kom der pludselig også en del suler. De blev desværre ikke talt ordentligt da de normalt bare fouragerer ud for hukket, men i dag trak de meget målrettet mod nord. Ikke desto mindre estimerede jeg at der nok var trukket mellem 3- og 400; det er ligeledes rimelig flot.

De lysbugede knortegæs er tillige begyndt at røre på sig. Vi havde 15 af dem i løbet af dagen; det er langt flere end vi havde på én dag sidste år.

En dværgryle rastede på stranden. Der har været meget få af disse i år, og det er vistnok faktisk den første sikre vi har i år.

Ellers kom der nogle islandske ryler, almindelige ryler, sandløbere, spover osv. En enkelt hvidklire blev det også til samt 1 dobbeltbekkasin og 1 rødben. 

Mosen har igen i dag været spærret af pga. flyøvelser. Det udnyttede en sælunge som kunne hvile i fred og ro lige nord for pælerækken; da der blev åbnet op igen, blev den dog forstyrret af menneskemængden der nu valfartede ind, men den kom sæl ud i vandet igen, så den havde det fint.

Dagens træktal: lysbuget knortegås 15, fløjlsand 1, sortand 366 S/30 S, pibeand 1, krikand 13, rødstrubet lom 6 S/2 N, sule ~350 N, strandskade 2011, stor præstekrave 13, småspove 1, storspove 5, lille kobbersneppe 9, stenvender 21, islandsk ryle 205, sandløber 93, almindelig ryle 66, ryle sp. 2, dobbeltbekkasin 1, hvidklire 1, rødben 1, vader sp., lille 6, spurvehøg 1, tårnfalk 1, engpiber 1, gul vipstjert 1, hvid vipstjert 1, grønsisken 2. I alt 2435 vadere.

Alex Rosendal ankom her sidst på eftermiddagen og tager en overnatning. Jimmy Skat skal ifølge planen ankomme sent i aften og blive her en uges tid.

Folk: Alex, Bent, Luke, Michael.


 

This morning was too windy to open the nets, so I took the opportunity to sleep in whilst I had the chance. Once I was up I started hoovering the station before new people arrive to stay. Michael text me to say he had been getting good numbers of Oystercatchers, so I went to join him for a bit to see for myself. The wind dropped a little, so I retuned to the station and opened a few nets in the garden there, finishing off the hoovering between empty net rounds. I was hoping to catch a Barred Warbler for Michael, as it’s a species he wants to see and would be a nice reward for his hard work today.

I’m glad I had the nets open as when Michael came back to have some lunch, I did a net round and caught a Wood Warbler! At I approached the net I thought it was a Willow Warbler, but when I started extracting it I noticed the clean white belly and yellow throat and supercilium and realised what it was. Only one or two are caught most Autumns, with none last year, so not a common bird here. They’re a smart bird with the contrasting bright white and yellow, and have one of my favourite birdsongs. I got Michael to come and see, and it was the first he’s seen here.

20200827 184912

Wood Warbler. Photo: Luke Nelson

I had the nets open the rest of the afternoon, for a total of 4 birds. Sadly no Barred Warbler (yet!). A day of quality over quantity!

Species Ringed Recaptures
Robin (Rødhals) 0 1
Wood Warbler (Skovsanger) 1 0
Willow Warbler (Løvsanger) 1 0
Pied Flycatcher (Broget Fluesnapper) 0 1
Total 2 2