Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Det summer af forår ...

lørdag 10. april 2021
Humlebier i stationshaven
af Amanda Johannisson

Vi er efterhånden godt inde i april måned, og det kan endelig mærkes i stationens haver.

Der har næsten ikke været en eneste vind, hvilket har givet os gode forhold til ringmærkningen. Vi har haft lidt Korsnæb (Loxia sp.) og en del Gråsisken (Acanthis sp.) trækkende over haverne, som gav os gode håb for fede arter i nettet, og det endte da også ud i en smuk, adult Nordlig Gråsisken (Acanthis flammea) der gik i en af de yderste net ved fyrtårnet.

Den lette vind har derimod ikke bragt noget særligt med sig på havobsen, der viste sig at blive ret så uimponerende. Det bedste blev en håndfuld Splitterner (Thalasseus sandvicensis), og også i klitterne kunne det mærkes, at der var gang i småfuglene.

Efter havobs og ringmærkning blev der fiflet med småting i huset og i fyrhaven med hjælp fra John Frikke. Vi fik hængt opgave-tavle op så vi kan blive rigtigt strukturerede (eksempel fra Skagen) og repareret på helgulandsrusen i fyrhaven. Jeg selv gik om eftermiddagen på opdagelse i stationshaven efter humlebier, og fandt det vrimlende med mørk og lys jordhumle ved den eneste piletræsbusk i haven. Det gav en dejlig forårsfølelse!

Med hungren efter flere fugle, valgte David at tage en sen eftermiddagstur til Grønningen, og det gav pote! Han kontaktede os med meldingen om underarten Sortrygget Hvid Vipstjert (Motacilla alba yarrellii), hvorefter Simon og jeg kørte afsted for at twitche. Mega fed fugl!

Sam har lavet hjemmelavet pizza til aftensmad med hjælp fra Line, det var rigtig lækkert! Vi håber på gode muligheder igen de næste par dage, trods udsigt til regn imorgen tidlig.

Ringmærkning: gransanger 2, nordlig gråsisken 1, rødhals 1, jernspurv 2, musvit 1, bogfinke 1, grønirisk 1, solsort 1.

Folk: Bent, David, Samuel, Simon, Line og Amanda

 

171934096_117803580336917_3004916779461109856_n.jpgNordlig Gråsisken (Acanthis flammea) fra fyrhaven 10/4-2021

 

171642590_1548854235324294_6575272672049480421_n.jpgJordhumle giver os forårsglæde!

IMG 7342 001Sortrygget hvid vipstjert, Grønningen 10/4-2021. Foto: David Manstrup