Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Mart... nå nej, Maj!?

fredag 7. maj 2021
af Rasmus G. Momme

Vi stod alle op - friske og veludhvilede, naturligvis - til en temmelig kold morgen...
Selvom vejret hverken var indbydende eller optimalt, så var det nu rart rent faktisk at kunne sætte net op, for en gangs skyld. Det blev dog ikke de store tal vi operede med i dag: flere dages regn og rusk og dræbende Nordvestenvind havde helt klart sat en prop i trækket, og der var tydeligvis ikke kommet mange nye fugle til. Vi går sådan og glæder os til forårs proppen ryger af champagneflasken heroppe. På et tidspunkt i dag kiggede vi allesammen på et facebook opslag fra Eilat i Israel, hvor de i de sidste par dage tydeligvis har væltet sig i Afrika-trækkere: Nattergale, fluesnappere, tornskader, sylvia-sangere... selvom der nok går lidt tid endnu, så GLÆDER vi os til de ALLESAMMEN når herop på vores breddegrader :-D
Meeen lidt fugle fandt dog, trods alt, vej til nettene, og man skal ikke kimse af fugle, der har trodset regn og blæst for at ankomme til Danmarks vestligste have: 2 smukke, gamle Solsorte (Turdus merula) pyntede især, og på lukkerunden sad en smuk Stillits (Carduelis carduelis) - det er en art man simeplthen ikke kan få nok af i hånden!

IMG 5868
Én af dagens to 3k+ Solsorte hanner

IMG 20210507 173820
En smuk 2k hun Stillits

Dagens mærkning: 

Rødhals (Erithacus rubecula)   - 8
Solsort (Turdus merual)             - 2
Munk (Sylvia atricapilla)             - 1
Stillits (Carduelis carduelis)       - 1
I alt:                                                   - 12

 

Da det ret hurtigt stod klart at der ikke ligefrem var brug for 3 personer til at plukke fugle i haverne, hoppede jeg ud på Sydhukket og joinede Simon på hans standhaftige morgenobs. Det blev faktisk nogle ret fede timer, hvor lidt opklaring efter den lidt snuskede morgen satte en smule skub i trækket: Højdepuntkerne blev 2 Alm. kjover (Stercorarius parasiticus), 8 Lovier (Uria aalge), og 10 Rider (Rissa tridactyla). Efter at have set rider i går sammen med Samuel, var det fedt i dag selv at være i stand til at pille dem ud i horisonten. 
Se dagens tal her!

Meget af eftermiddagen er gået med, hvad nogle måske ville kalde sløvhed eller ren afslapning. Vi vælger at kalde det: Restituering! For det har aldrig været vigtigere at være udhvilet, end netop imorgen - for imorgen afholdes det internationale Birdrace, hvor vi skal konkurere mod flere andre af Danmarks og Skandinaviens Fuglestationer om at finde flest arter på 24 timer! 
Det bliver mega fedt - og mega hårdt! Vi får travlt - men vi håber stadig på at kunne opdatere om hvordan det går på Facebook/Instagram - dog uden at afsløre for meget overfor de andre Fuglestationer ;-)

Nu har Simon lavet lækker vegansk lasagne, så når den er spist må man hellere sørge for at komme ordentligt tid i seng!

God aften derude