Den ene sjældenhed efter den anden......!!!

Hvordan starter man lige bloggen til sådan en dag... Tjoh, jeg sov i hvert fald længe i morges for at indhente lidt af den søvn, som er mangelvare for os allesammen herude. Ikke engang fem minutter efter, at jeg vågnede, kom den første melding for i dag, som Bent sendte til fuglestationen: Rødhovedet Tornskade (Woodchat Shrike, Lanius senator) i Ål Plantage!
Da jeg så åbnede vinduet for at lufte ud, sagde Samuel op til mig, at de havde en spøjs Rørsanger (Reed Warbler, Acrocephalus scirpaceus). Da jeg kom ned, viste Samuel den frem og påpejede de karaktertræk, der talte imod en Rørsanger, frem for alt grundfarven, som passede en del bedre til Buskrørsanger (Blyth's Reed Warbler, Acrocephalus dumetorum). De fleste af målene passede dog bedst på Rørsanger. Forhåbentligt kan en DNA-test hjælpe med at afgøre sagen! For nu har vi skrevet den ned som Rørsanger, da der jo er mest, der taler for den. 

Da der jo var blevet meldt den ene eller anden sjældenhed ud i morges, så blev nettene lukket, så snart standardtiden var ovre. Og på lukkerunden kom Samuel rigtig tilfreds ind og sagde, at han havde en ny ringmærkningsart med for ham - en Topmejse (Crested Tit, Lophophanes cristatus)! Det har været en målart for ham, siden han ankom, så den var han meget glad for! 

Den fine Topmejse. Foto: Rasmus Momme

Dagens ringmærkning:

1 Topmejse (Crested Tit, Lophophanes cristatus)
2 Løvsanger (Willow Warbler, Phylloscopus trochilus)
5 Gransangere (Chiffchaff, Phylloscopus collybita)
1 Kærsanger (Marsh Warbler, Acrocephalus palustris)
1 Rørsanger (Reed Warbler, Acrocephalus scirpaceus)
1 Munk (Blackcap, Sylvia atricapilla)
1 Gærdesangere (Lesser Whitethroat, Curruca curruca)
1 Rødhals (Robin, Erithacus rubecula)
1 Rødstjert (Redstart, Phoenicurus phoenicurus)
2 Bogfinke (Chaffinch, Fringilla coelebs) 
2 Tornirisk (Linnet, Linaria cannabina)

I alt: 18 fugle

Derefter tog John og Bjørn Frikke, som havde været på stationen om morgenen, afsted for at se den Purpurhejre (Purple Heron, Ardea purpurea), der er blevet set ved Skjern, mens vi andre prøvede at lægge en plan for dagen. Det endte med, at Simon og Line tog ud og hyggede hen over middagen, mens Rasmus, Sam, Taïma og jeg prøvede at overtale Bent til at køre med os mod Skjern (det lykkedes, trods bryllupsdag, tillykke og mange tak!). Lige inden vi tog afsted, fik vi dog også lige set en Rød Glente (Red Kite, Milvus milvus) flyve forbi stationen - ikke dårligt for denne tid på året! 

Og så gik turen da afsted, fem folk i en lille bil, afsted mod sjældenhederne. Da vi ankom til området, var Purpurhejren dog ikke længere til at se, efter at være fløjet op. Mens vi ledte efter den hørte jeg dog pludseligt et dryppende kald, der mindede om "wet my lips" - en lille huskeregel for Vagtel (Quail, Coturnix coturnix), som Samuel lærte mig for blot et par dage siden. Og det var en Vagtel! Min allerførste, og jeg fik endda selv genkendt den. Sikke en god start på turen!
Blot få minutter efter hørte vi Samuel råbe og peje - og rigtig nok, der fløj Purpurhejren! For de fleste af os var det en ny art, og vi fik set den længe, dog ret langt væk. 

Purpurhejren flyver væk. Foto: Rasmus Momme

Efter at have nydt den og også kigget lidt omkring, om der var noget andet spændende, gik vi tilbage mod bilen. Bent havde i mellemtiden fået minglet med de to andre fuglekiggere, der var der, og havde fået et tip om Pungmejse (Penduline Tit, Remiz pendulinus) og Drosselrørsanger (Great Reed Warbler, Acrocephalus arundinaceus) ikke langt derfra. Så der tog vi videre hen! 

Vi så Drosselrørsangeren først - en stor, fin fugl, der sad i toppen af en busk og sang på livet løst. Den optimale obs af denne art!

Drosselrørsangeren synger. Foto: Rasmus Momme

Og så var det bogstaveligt talt blot et par skridt væk, at vi så Pungmejsen. Det var min første, men jeg var langt fra den eneste, der var fuldkommen forelsket i oplevelsen. For selvom nogle af de andre havde set en før, så tror jeg ikke, at nogen havde set en rede før i dag. Men den fine lille Pungmejse gjorde netop det: byggede en rede. Det var en helt fantastisk oplevelse, som vi alle tog lidt tid til at nyde, inden vi rev os løs fra den. 

Pungmejsen kigger ud af sin rede. Foto: Merit Lenk

Indtil videre havde vi haft så meget held med os, at vi næsten ikke kunne tro det, så det var vel på tide til at dippe en art. Og rigtig nok, lige, da vi var steget ind i bilen igen, kom der en melding om Sort Stork (Black Stork, Ciconia nigra) helt tæt på, hvor vi var. Og den missede vi altså. Pyt skidt, vi fik så meget andet :)

Så vi tog altså tilbage mod Blåvand. Vi havde et sidste stop på turen: Ål Plantage, hvor vi ville se den Rødhovede Tornskade. Da vi havde parkeret bilen og gik hen mod stedet, hvor den sidst var set, fik vi en besked fra Simon og Line, der netop havde fundet den igen - og så blev der løbet (af nogle). Da vi ankom sad den rigtig fint relativt tæt på, og vi fik alle sammen nydt den et par minutter sammen. Det var alle myggestikkene værd - siger vi nu, vi må se, hvad vi tænker i morgen ;) 

Den Rødhovedede Tornskade. Foto: Rasmus Momme

Og derefter tog vi også bare hjem. Det stod på en hurtig, men lækker aftensmad, og friskbagt brød og is til dessert, hvor vi alle sad glade om bordet og grinte og snakkede og nød dagens oplevelser endnu en gang. Det er en dag, jeg sent vil glemme, selvfølgeligt på grund af de fede arter, men især også for de skønne oplevelser, som de har bragt i det her fantastiske selskab! 

Så vi siger godnat herfra, halvspist af myg, men tilfredse og trætte og glade!

Folk på stationen: Bent, Bjørn, John, Line, Martin, Rasmus, Samuel, Simon, Taïma, Merit