Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Bomlærker, natsværmere og aftentur

torsdag 10. juni 2021
af Merit Lenk

Ringmærkningen var ganske rolig i dag. Der var hverken den store artsdiversitet, som jeg ellers stadig gang på gang glæder mig over her på stationen, eller de store antal, hvilket dog er til at forvente på denne tid af året. Der blev alligevel fanget en del Gråsiskener! 

Dagens ringmærkning:
1 Løvsanger (Willow Warbler, Phylloscopus trochilus)
1 Gulbug (Icterine Warbler, Hippolais icterina)
1 Tornsanger (Whitethroat, Curruca communis)
6 Nordlig/Lille Gråsisken (Common/Lesser Redpoll, Acanthis flammea/cabaret)
1 Nordlig Gråsisken (Common Redpoll, Acanthis flammea)

I alt: 10 nye fugle

IMG_9155.jpg
Gråsiskener! Foto: Rasmus Momme

Sam havde natsværmerfælden tændt igen i nat, og det resulterede i den travleste fangst indtil videre med hele 119 individer, hvoraf 109 var makronatsværmere. Der var både fascinerende gengangere, såsom Aftenpåfugleøje (Eyed Hawk-Moth, Smerinthus ocellata) og Lille Vinsværmer (Small Elephant Hawk-Moth, Deilephila porcellus), men også nogle nye nogle, som Fyrresværmer (Pine Hawk-Moth, Sphinx pinastri) og Måneplet (Buff-Tip, Phalera bucephala). Derudover var der hele 14 Zigzagspindere (Pebble Prominent, Notodonta ziczac). I alt blev det til 37 arter. 

IMG_5875.jpg
En af de mange Zigzagspindere. Foto: Merit Lenk

IMG_5876.jpg
Fyrresværmeren. Foto: Merit Lenk

10.06.2021_Maneplet.jpg
Månepletten. Foto: Taïma Lorentzen 

David sad et par timer ved sydhukket og holdt øje med havet. Det blev ikke til det helt store, da han kunne tælle tallene op med to hænder, da jeg spurgte ham om dem. Han havde dog 3 Bomlærker (Corn Bunting, Emberiza calandra), hvilket er ganske godt! Før det har der kun været set 4 styk herude i år, så nu er vi på 7! 

Det varme sommervejr fortsætter jo, så vi har brugt dagen på at sove (vi skal forberede til i aften!), og derefter tog vi en dukkert i havet - altid en skøn oplevelse! Vandet er ved at være rigtig varmt efterhånden. 

Og nu, hvor vi har spist (lækker risotto, tak Rasmus!), og når bloggen er skrevet færdig, er det næsten tid til, at vi tager på en lille aftentur. Vi skal ud og lytte efter fugle omkring Varde Å, målet er at finde noget, der lyder sjovt :)

Folk på stationen: David, Rasmus, Samuel, Simon, Taïma, Merit