Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Mågetjek på stranden bragte de bedste resultater!

mandag 12. juli 2021
af David Manstrup

I dag lovede de østenvind og det plejer at betyder rigtig pæne vadertotaler, men i dag gik det en anelse sløvt. Måske fordi at det stadig er tidligt på sæsonen. Morgenobsen blev flittigt gennemført af Samuel og undertegnede.

Der var også konstant et eller andet at kigge på, og vi kedede os ikke i løbet af morgenen. 
Af vadertal nævnes omkring 140 Almindelige ryler, 50 små kobbersnepper, 47 Sandløbere, 2 Mudderklirer og 14 Islandske ryler. 
Der kom desuden en Almindelig kjove trækkende i det allerførste dagslys. Derudover sås en Gråstrubet lappedykker trækkende..  
IMG 4054Små Kobbersnepper på træk. Foto: David Manstrup

Vi bemærkede under morgenobsen at der igen i dag var et vældigt liv af måger på stranden. Vi valgte derfor at bruge et par timer på mågetjek.. 

Det bragte 3 Kaspiske måger med sig plus en 3k Dværgmåge. 
Den ene 1k Kaspiske måge var ringmærket med en gul ring, og det bliver derved spændende at se hvor den kommer fra? 

Det lykkedes at få et par fotos af den ene 1k Kaspiske måge:
IMG 4195
Kaspisk Måge 1k - Foto David Manstrup

(DMA)