Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Vaderne siver stadig igennem

tirsdag 27. juli 2021
og østenvinden fortsætter.
af Andreas Kristian Pedersen

I dag stod vi op til et huk indhyllet i tåge, da vinden var svag. Derfor var de første timer på obsen ikke i særlig højt tempo, men efter en time klarede det op og vaderne begyndte at trække i vanlig stil. Totalerne var derfor ikke særlig høje ift. de sidste par dage, men vi kedede os ikke, da vi både havde pænt med små kobbersnepper, Stenvendere, Krumnæbbet ryler og Strandhjejler. Så da obsen var ovre valgte Pedersen-banden at blive siddende, hvilket resulterede i en meget fin Dværgryle, lidt ekstra Krumnæbbet ryler og nogle fænomenale Strandhjejler.

Omkring 0930 var vi alle tilbage på stationen, lige i tide til se en ung Sivsanger i hånden. En fantastisk fugl, som du, kære læsere, kan se.

Sivsanger ung 00001En ung Sivsanger (Sedge Warbler) i et af nettene ved fyret vakte begejstring på fuglestationen. Foto: Ole Friis Larsen/BLF

Ud over Sivsangeren kunne ringmærkerne berette om 17 ringmærket fugle, og at tågen i det tidlige morgentimer havde gjort det lidt udfordrende at gå de mange kilometre.

Andrea forlod stationen i dag, en stor tak skal lyde til hende for det fine arbejde hun har udøvet og det fine humør hun kom med.

I skrivende stund har vi ikke fundet ud af aftensmad og det er David som står for maden. Han har snakket om at lave indbagte forårsruller i remoulade med Stryhns leverpostej, men jeg håber han laver sjov med os.

Dagens ringmærkning: Løvsanger 3, Gråsisken, Tornirisk, Gulbug, Gærdesmutte, Sivsanger, Jernspurv, Gulbug, Skovspurv 3, Tornsanger 2, Sangdrossel, Solsort.

Vejr: Vind: 2.1 m/s fra øst. Temperatur: 17-20 grader. Sigt: <100 m, skydække 0/8.

Se dagens observationer på Hukket i DOFbasen her.

Folk på stationen: Samuel Perfect, Taïma Lorentzen, Jonas Pedersen, Oliver Laursen, David Manstrup, Ole Friis Larsen, Isabel Hunter, Andreas Pedersen