Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Rester fra gårsdagens fest

tirsdag 31. august 2021
Obsen bød igen på nogle gule vipstjerter og lidt kjovetræk. Ringmærkning var stille efter gårsdagen med lidt brogede fluesnappere, rødstjerter og to rørsangere.
af Jonas Pedersen

Halli halløj derude så er vi på pletten igen med dagens blogindlæg.

Idag en lidt blandet dag ovenpå igårs gode fald. Sebastian og Bo tog på obsen og der kom lidt træk af nogle gule vipstjerter og 4 kjover men ikke så meget andet.
Dagens observationer

Nettene var også ret stille idag med lidt sylvia-sangere nogle brogede fluesnappere, rødstjerter og to rørsangere men ikke det store.
Dagens mærkning:
Bogfinke 3
Tornsanger 1
Rødstjert 4
Rødhals 1
Jernspurv 2
Rørsanger 2
Gærdesanger 1
Broget fluesnapper 3
Løvsanger 1

Bent gik en tur i mosen og der sad en vendehals på stien og der lod til at være et godt fald af stenpikker mede 50+ fugle så der var noget håb forude for dagens lusketur.

Efter morgenens aktiviteter stod den på en stor og god lur da vi var lidt baskede efter igår. 
Bo tog ud på Skallingen og talte endnu flere stenpikkere så dem var der altså mange af idag.

Sebastian og jeg tog derefter ud på vores rute for lige at få rørt benene og se om der ikke var noget i krattene. Der var ikke så meget men vi havde da lidt tornsangere, rødstjerter og nogle jernspurve

Til aften havde Bo lavet en lækker kylling med kartofler, også er dagen jo god.

Hyg jer rundt i stuerne folkens vi ses snart i felten!
- JP

 Folk: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen og Bo Kayser