Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Nettene producerer!

tirsdag 26. oktober 2021
En fin dværgværling (little bunting) i nettene var med til at redde en ellers tynd omgang.
af Sebastian Thorup Hansen

Godaften peepz

I modsætning til i går valgte Momme ikke at tage med mig på obsen, men derimod at gå rundt med Jonas og Hanelie i nettene. En god beslutning, og sågar også den rigtige beslutning. En ellers sjælden kombination. Det var nemlig nettene der viste tænder i dag med en dværgværling der blev mærket på første netrunde. 

Det var længe ventet, at nettene skulle levere, da det har stået lidt stille til med de sjældne arter siden blåstjerten. Dette blev der dog rettet op i dag<3

IMG_0318.JPG

Dværgværling

Dagens mærkning:
maerkning_26-10.jpg

På morgenobsen havde jeg svært ved at overgå værlingen, og måtte se mig besejret af ringmærkningsteamet. Jeg havde dog en ganske fin dag derude, med ca. 13.000 stære (starlings), 15 dværgmåger (little gull) og omkring de 20 hedelærker (wood lark). Det blev til en ret fin fordeling, hvor stærene underholdte om morgenen, hvorefter dværgmågerne og hedelærkerne overtog hen ad formiddagen. Ellers bød obsen på lidt spurvehøge (sparrow hawk), en enkelt blå kærhøg (hen harrier) samt et par bjergvipstjerter (grey wagtail). 

Dagens observationer kan ses her

Efter morgenobsen tog jeg tilbage til den varme station, og kokkerede en yderst god omgang nuggasta til Jonas, Momme og mig selv. Nuggasta er naturligvis nuggets og pasta (med ketchup). En ret som Jonas og jeg har nydt meget under vores ophold her, da det smager fantastisk, samt er hurtigt og nemt at lave. What's not to like? Vi har dog en mindre diskussion om hvilken ketchup der er bedst, som faktisk burde kræve en afsteming. Heinz eller Beauvais. Jeg er på heinz-toget, selvfølgelig;)

Svend Aage og Bent var også et smut forbi. Svend Aage har nu lavet et genialt "ophængssystem" så alle vores kære gæster har lidt mere privatliv i gangene. Derudover viste han os ulærte unge hvordan man lapper en cykel. Tak for det!

Mens vi spiste, nød vi et afsnit Klovn, hvorefter turen gik til tipmosen for at luske en sjælden småfugl op. Det lykkedes desværre ikke, men vi havde en efterhånden rigtig sen rødrygget tornskade (red-backed shrike) (givetvis den samme som fra sidste uge) og en rødtoppet fuglekonge (firecrest). Vi slog også et smut forbi skallingen, som ikke gav det store. 

IMG_0322.jpg

Rødrygget tornskade

Til aften har vi nydt pizza fra i går, suppleret med en enkelt frysepizza fra meny. Begge smagte fortrineligt kan jeg afsløre!

I morgen lover de havfugle, så det kan godt blive stort! Desværre skyder de, så vi er nødsaget til at sidde i hullet. Men vi holder fanen oppe. 

Peace out 

- STH

People at the station: Bent Jakobsen, Svend Aage Clausen, Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen, Hanelie Sidhu og Rasmus Momme