Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2021 (275)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)(se alle)

En trist dag reddes af tristis

mandag 8. november 2021
En dag hvor nettene kunne levere en skovsneppe (woodcock) og mosen en sibirisk gransanger (ssp. tristis) (siberian chifchaf).
af Sebastian Thorup Hansen

Hola!

Så er jeg tilbage på stationen efter et par dage i Hvidovre. Jeg kom hjem sendt i går aftes, så det var med en smule besvær, at jeg måtte kæmpe mig ud af sengen og på morgenobs i dag. Ud skulle jeg dog, da man aldrig ved hvad der kan ske derude (Og også pga. noget med noget standardiseret træktælling). 

Af nævneværdige ting på obsen kan blot nævnes en flok på 40 snespurve. Ikke meget for 3 timers arbejde, men de fleste fugle er nu engang også trukket igennem i slutningen af oktober, så det er begrænset hvad jeg kan håbe på derude de kommende dage. Men jeg havde sgu håbet på lidt mere i dag;)

Ved afslutningen på obsen blev min tankestrøm afbrudt af den giftigste zello-melding man kunne tænke sig. "Ja det er Jonas ved nettene. Jeg har lige fanget en (Indsæt sjældent fuglenavn her)." I dag blev det dog "blot" til en skovsneppe, som til gengæld er ultrafed at se i hånden. Jeg måtte derfor lige slå et smut forbi fyrhaven inden jeg indtog min formiddagsmad. Nøj den var flot. Se selv:

IMG_0454.JPG

Skovsneppe (woodcock). Godt nok en spøjs fugl at se i hånden!

Inden Jonas satte en ring på skovsneppen, gik vi lige en runde og plukkede de sidste fugle. Her kom vi til et net hvor der hænger en fugl med en lille rød strube og et kraftigt øjenbryn. Mit hjerte begynder at hamre for fuld udblæsning, og jeg tør ikke engang sige hvilken fugl jeg tror det er til Jonas. Han ser den også og udbryder efter et øjebliks målløshed "Rubinnattergal! (siberian ruby-throat!)". Vi får dog kikkerten på, og det er bare en rødhals (robin), hvor lyset fik det til at ligne at den havde øjenbryn. Men hold da op, hvor sked jeg næsten i bukserne der. Sjovt hvordan lyset virkelig bare kan spille én et puds. Vi fik dernæst gået runden færdig, men min puls havde sgu svært ved at falde ned efter. Puha... Hvilken gyser. 

Jonas og Hanelie fik lukket nettene efter standardtiden, hvor Bent samtidig kunne berette om en mosehornugle (short-eared owl) i mosen. Vi gik derefter også en tur i mosen, hvor de på besynderlig vis ikke skød i dag. Vi kunne derfor tjekke yderkrattene til sabinebunkeren og gå langs stranden tilbage. Det blev desværre uden det store udbytte, men en kaspisk måge (capsian gull) er altid en dejlig fugl at få med. 

Vi hentede derefter skoper og satte os op på sydhukket for at tjekke efter sjældne ænder. Og da dette heller ikke gav pote, tog vi en rask beslutning om at give mosen endnu et skud, da det skulle udnyttes at de ikke skød. Jonas og jeg tjekkede derfor krattene omkring de forskellige branddamme, hvilket gav en rigtig fin sibirisk gransanger (ssp. tristis) (siberian chifchaf). Den kaldte med sit karakteristiske kyllingekald og var generelt bare utrolig bleg ift. vores hjemlige gransanger. En dejlig overraskelse, som motiverede til, at vi også tjekkede tre-master også. Resultatet herfra er desværre ikke værd at nævne på bloggen...

258ED0AA-9BD2-42CE-AF30-09C2B941E712_1_105_c.jpeg

Sibirisk gransanger

Til aftensmad valgte vi at flotte os en smule, og smuttede derfor en tur på Sandkassen for at få os en velfortjent (og meget tiltrængt!) burger. Vi måtte dog få tomhændede hjem, da de allerede lukkede kl. 17. Vi var der 17:05... Skuffelsen var enorm:(

I morgen kan vi desværre ikke ringmærke, så heldige mig får selskab på obsen. Hvilken fryd!

Peace out

- STH

Folk: Bent Jakobsen, Sebastian Thorup Hansen, Jonas Pedersen og Hanelie Sidhu