Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2021 (275)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)(se alle)

Dagen der skulle komme. Et stort tak og farvel!

mandag 15. november 2021
Fuglemæssigt kan nævnes at Isabellastenpikkeren var på plads fra morgenen, og igen et godt fald af morgendrosler.
af Jonas Pedersen

Ja, så kom enden, shit det er gået hurtigt. Men man kan bare ikke løbe fra det. Den skulle komme. Idags blog bliver lang, jeg vil måned for måned lave en opsummering på fuglene, i luften, i nettet og stemningen vi havde her på stationen.

Men først! Dagens strabadser.
Hanelie og jeg åbnede som sædvanlig net. Og ligesom igår var der et flot fald af drosler. Særlig solsorte, men også lidt sangdrosler. Her sidst på sæsonen priser vi os lykkelige med det tal vi kommer op på. Igen ingen hits i nettet, men det kan man jo ikke regne med.
Dagens sidste fugl blev en genfangst af en rødhals. Det er som om at alt i ringmærkning starter og slutter med rødhalse, det har jeg det faktisk også fint med. Det er en dejlig fugl, let at kende og skidesmuk.
Dagens mærkning:
maerkning_15-11.jpg
Imens vi mærkede blev IsaPikken;) genfundet. Dog blev kuglen hurtigt hejst så militæret smed folk ud, dog ikke Isa'en, så folk måtte beskue den på afstand bag pælerækken, men det var også fint.

Både Bent og Svend Aage kom igen forbi og dem fik jeg sagt fint farvel til.

Så var der også fint besøg fra nogle venner fra KBH, Phillip, Mads og Joakim og det var hygge, de fik fuglen fint at se så det er godt!
pikken.jpg

(Billede: David Manstrup)

Eftermiddagen stod på lidt lusk omkring hukket, men det gav ikke så meget.
Til aften fik vi lækker burger og efter det har den stået på oprydning og pakning. 

Det var egentligt dagen idag, så nu vil jeg snakke lidt(meget lidt:)) om sæsonen.

Og vi kan jo stærkt starte ud med Juli, en stille måned men en måned hvor vadefugletrækket nu går igang. Det er stadigvæk stille med tallene, selv sidst på måneden men det er de super skønne adulte røde vadere der trækker forbi nu her.
De mest almindelige arter var strandskade og almindelig ryle. Men det der varmede mest var de røde islandske ryler og små kobbersnepper.Skaermbillede_2021-11-15_201405.jpg
(Her en Islandsk ryle og en sandløber)
Af de mere nævneværdige arter kan vi jo komme med Krumnæbbet ryle, Dværgryle, Almindelig skråpe, Sodfarvet skråpe og selvfølgelig den 2k+ Nordsanger der gik i nettet den 28.

(Billede:DMA)
Det blev en af de helt sjældne her i sæsonen.
På stationen var der massere af liv. Samuel Perfect, Ole Friis, Andreas Pedersen, Isabel Hunter, Lise Hykkelbjerg, Taïma Lorentzen, Michaela Berdougo, Simon Iversen, Rasmus Momme, David Manstrup, mig selv der ankom den 20, og flere gæstede stationen her i sommermånederne Juli/august og det bulmede med liv. Det var skønt og det virkede helt som sommerferie.

August:
August startede som Juli sluttede, massere af liv på stationen. Udover det skal det nævnes at Sebastian ankom og skulle være fast observatør her i efteråret. Det var oprindeligt planen at Sebastian skulle være observatør og jeg skulle skifte mellem lidt mærkning og lidt observationer.

Vaderne gik nu helt amok med tallene og det var skønt at sidde ude på stranden og tælle strandhjejler, kobbersnepper og alt det andet! Helt fantastisk faktisk. 
Nogle morgener med østenvind pumpede det afsted med vadere fra solopgang til solnedgang. Og da blev vi også ude på stranden og talte i mange mange timer. Vi fik også besøg af en pomeransfugl på obsen.
Småfuglen var der også fint gang i. Dage med mange mange afrikatrækkere ude i felten. Særligt dominerende var broget fluesnapper, rødstjert og divers sylvia-sangere. Også krydret med lidt vendehalse, det var nogenlunde det samme der gik i nettene. Antallet var dog ikke helt vildt.

774A4876.jpeg

Vendehals(Billede: STH)

Vi havde også nogle gode dage på havet med flere almindelige skråper, mellemkjove og mon ikke at Henrik Böhmer også lige skulle finde en Balearskråpe som fløj ned til os på hukket.

I medio august begynde det at tynde ud med folk og da Samuel forlod os stod stationen lige pludselig uden ringmærker. Derfor sprang jeg til sådan at Sebastian klarede obsen og jeg klarede mærkningen, det var helt fint.
Slutningen af August var en kæmpe fornøjelse. Vadefuglene stoppede lidt men der var nogle dage med kæmpe fald af bynkefugle, brogede fluesnappere og en lille bitte fluesnapper:

774A4930.jpeg

 Lille fluesnapper(STH)

Så kom vi til September, det var kun Sebastian og jeg indtil Hanelie også ankom og hjalp til og blev oplært i ringmærkning.

September var lidt en sjov måned. En overgang mellem vadefugle til ænder og småfugle på træk. Overgangen mellem afrika og sydeuropatrækkerne i nettene. Men der kom godt gang i den til sidst med mange finker bla en dag med 30.000.
Der var også mange landsvaler, pibe- og spidsænder. Så det var jo helt fint.

Mærkningen var ret så sløv og der gik vi mest og ventede på at oktober skulle komme. Artsdiversiteten var ret høj og vi blev også forkælet med bla 2 høgesangere.

Der var også nogle gode observationer af nogle ret sjældne fugle. Bla. en overflyvende pungmejse og rødstrubet piber. Derudover en hærfugl og nøddekrige som begge er mega-hits på hukket og altid fugle man nyder:

 Hærfugl(BIllede:DMA)

Den 23. september skulle gå hen og blive en af de allerstørste dage nogensinde. Vejret var kraftig blæst fra vest og vi fik endda besøg af en fin gæst. Mathias Bjerregård havde spået om havfugle og var kommet forbi. Så stod den på 48 timer i Sabinebunkeren og det var vi klar på. Hold kæft det var det værd. 5 sodfarvede skråper, 1 sabinemåge, 1 lille kjove og 11, ja fucking 11 store stormsvaler. Stormsvalerne er det ypperste af det ypperste man kan se på den her jordklode. Glæden var enorm:

99F8026A-9F2D-4A35-8449-41407F0D39A1_1_105_c.jpeg

(Stor stormsvale, STH)
Ikke så mange mennesker her i denne tid men vi fik da besøg her og der, bla af David og det er jo så hyggeligt.

Oktober:
Så kommer vi til den måned alle altid snakker om. Oktober, i Blåvand. En perfekt opskrift.

Vi fik besøg af Luke Nelson som var her næsten hele måneden. Han skulle hjælpe til i mærkninge og det var rigtigt dejligt da vi havde nogle vilde vilde dage.
Nu er vi for alvor igang. Både på havet, i luften og i nettene. Obsen bød på store dage med rødlommer, måger og finker. Nettene bød på store dage med mest rødhalse. Det var faame en fed måned. Så var der selvfølgelig også uge 42 hvor der var rittig mange mennesker, bla DOF Ung. Så havde vi også fint besøg af Daniel Bloche som altid giver liv og gør dagen bedre.

I nettene kan særlig nævnes den 6, 7, 8 og 9 oktober. Hvor vi nogle dage havde 200 fugle, en dag 350 og en dag en fucking blåstjert!

På obsen kan den 29 nævnes med over 50.000 trækkende finker.

puhadada en måned med store tal.
Oktober er grundet årstiden og de mange fuglekiggere også en kæmpe måned for sjældne fugle. Nævnt er blåstjerten, men i nettene havde vi også hvidbrynet løvsanger, dværgværling og fuglekongesanger!

IMG-20211029-WA0004.jpg

I felten blev der også set meget. Bla hvidbrynet løvsanger, thorshane, Sibirisk bynkefugl, en Bairdsryle fundet af to af de skarpe DOF ungere.
Så fandt Sebastian, Josh og jeg sgu da også lige en Schwarz løvsanger


246583707_4783255651706037_3656704158931443313_n.jpg
IMG-20211018-WA0003.jpg
(Schwarz løvsanger (STH))

Efter uge 42 bliver der igen stille. Men vi får dog besøg af Rasmus Momme som er her en uge, det er en rigtig god uge med bla denne fine sag:

(Dværgværling (RGM))


November:
Nu kommer vi til den stille men farlige måned. Få fugle, få mennesker men en rigtig god chance for en rigtig sjælden fugl.
Nettene og obsen bliver meget stille, grænsende til kedelige men vi holder den naturligvis kørende.
Et par sibiriske gransangere kan det blive til. Endnu en fuglekongesanger flot fundet af Sebbe ude på obsen. Også en islom kommer forbi.
Den 12. Tager Sebastian hjem og jeg bliver ramt af en meget vemodig stemning. Sebbe har jo været min homie, min bro igennem hele denne tid. Det bliver et ophold vi kan snakke om mange år frem(Forhåbentlig alle år vi har tilbage)
Men helt slut er vi ikke...
Jeg lusker videre i håb om den helt store. Den 13 om eftermiddagen på spunsen finder jeg en sort-hvid fugl der fouragerer på selve stranden. Jeg tænker jackpot med det samme. Den fugl der må være så sjælden at jeg ikke kender det danske navn på den. Det vidste sig så bare at være en broget fluesnapper, dog den seneste nogensinde. Men det var bare ikke det det skulle have været.

Den 14. andensidste hele dag kommer David forbi da vi skal have sagt ordentligt farvel. Bum... så kom den, Isabellastenpikker. I kan læse mere om fundet her: https://netfugl.dk/artikler/2399/isabellastenpikker-i-blaavand-en-finderberetning og her https://club300.dk/articles.php?ua=show&id=666

(Isabellastenpikker (DMA))

Så kan man ikke bede om mere.

Det var altså det. Jeg har glemt en masse, jeg har udeladt en masse og jeg har brugt 2 timer af mit liv på dette. Men det er helt fint. For hold da kæft jeg kommer til at savne det.

Nu har jeg været på Skagen fuglestation i 4 måneder og Blåvand i fire måneder. Jeg tænker der er nogen der har fulgt mig i alt denne tid(Måske har jeg lidt for høje tanker om mig selv:)) Men det har sgu været et eventyr.

Nu må jeg desværre meddele at i ikke længere kan følge mig. Det er tilbage til lageret så jeg kan tjene nogle gysser....
....
Eeeeeejjjj for faen det sgu da komplet løgn. Jeg har på nuværende tidspunkt en ansøgning sendt afsted til Ottenby fågelstation og hold da op jeg håber jeg kan få en plads der i foråret. Så kan i følge mig derovre!
Hvis ikke ender jeg sgu nok i Skagen igen, så kan vi jo køre lidt rundt i hamsterhjulet igen.

Jeg håber i alle har det skidegodt, det her er enden. For realz.

Dog skal jeg minde jer om at have Zello tændt imorgen da jeg luske skallingen igennem fra solopgang til solnedgang før jeg tager hjem. Der skal sgu nok stå noget pissesjældent derude.

Hyg jer i stuerne, i sommerhusene, i campingvognene, i teltene(?) og hvorend i nu sidder og læser denne blog.
Husk! (Nu kommer der en masse af de gode quotes vi har skabt her i løbet af opholdet)
Datoen siger at der skal komme noget!, Forlad aldrig et tomt hav(Mogens fed), Der skal dårlige dage til at gøre de gode dage gode(Gandhi Thorup Hansen), Alpejernspurv blev taget i NV-vind, og sidst men ikke mindst!
Det der, det er en rigtig god plan, det er bare ikke den rigtige plan.

Den rigtige plan er nemlig lusk på skallingen.

Vi ses!
-JP

 

Best wishes from me again to all blog readers!
 
So now the season is over and my first two and a half months at a bird station. 
My conclusion: I got to know a lot of bird species in the field and during ringing. I haven't counted how many new species there were for me. Many, I can say, as I arrived here without any significant knowledge of wild birds. 
Many thanks to Jonas and Sebastian, who showed me many birds. And special thanks to Jonas, who introduced me to ringing, but also Luke, from whom I was also able to learn in October.
Some days in with great birds in Blavand will especially stay in my memory and I would like to share my highlights with you.
There was the Hoopoe (Hærfugl) in September. It was discovered a little earlier, before Bent and I found out about it. We had just finished a round in the lighthouse garden when I spotted a big beautiful bird flying towards the tourist information house and briefly perched on the window ledge before flying up again. I wanted to point it out to Bent, but he had already spotted it. Hærfugl, he called, a very rare bird. And then Bent ran, because he had forgotten his phone. But the rest of the bird station crew already knew. Well, you probably know the rest of the story, as an attentive blog reader. The hoopoe was still sighted in Blavand the next day. A funny guy who sat on window ledges and flew over the ringing laboratory, so that Jonas and I sat inside spellbound and didn't dare open the door at first, as we didn't know exactly where he was and didn't want to frighten it. 
Then there was the Sparrowhawk (Spurvehøg) that flew into the net. Impressive! I think birds of prey are great. And it was great to see it up close.  And the 6. October. The day Luke and I had two hundred birds in the nets. You'll say: but there were days with many more birds after that. But that was the first time I saw so many birds in the nets. And the first day you experience something like that is the most memorable. It was incredible and impressive.
Those were them, my top 3. There were more great birds, but I don't want to go into too much detail, Jonas has already written a good overview of the season, and I don't want to strain your attention too much. Now I am also curious about the birds at home in Germany, let's see what I will discover there this winter. Because in spring - well, maybe that's a bit optimistic, because I start in February - I'm going to Skagen. So you can hear from me again from another bird station in Denmark.
In the meantime, goodbye and have a good winter!
Hanelie
 

 

Folk på stationen: Bent Jakobsen, Hanelie Sidhu og denne fine aftens vært(Jonas Pedersen)