Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (234)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Mange øjne - færre fugle!

fredag 1. april 2022
af Morten Jenrich Hansen

Der var flere øjne til stede ved fuglestationen i dag, men det hjalp nu ikke på antallet af fugle.
Henrik Böhmer gav Bello selskab på morgenobsen, men der var så få fugle ude over havet, at Henrik ret hurtigt valgte andre græsgange, mens Bello sidst på obsen måtte søge tilflugt i ringmækningslaboratoriet i Fyrhaven for at få varmen på endnu en morgen med temperaturer omkring frysepunktet.
Menno og jeg passede imens nettene i haverne og holdt stand i stationshaven med åbne net til kl 17.
Trods de ekstra timer gav det blot 8 mærkede fugle og 3 genfanget.
Blandt de sidste var en han Lille Gråsisken mærket her i juli 2020 og det blev dagens fugl i hånden.

Redpoll1.jpg

Midt på morgenen kom både Bent og Svend Åge – ud over at medbringe kaffe og brød, så fik de gået en runde i mosen.
De kom tilbage med beretningen om, at et par Agerhøns var deres bedste obs i dag.
Altså lidt tyndt med fugle, men så kan vi jo brystet os af at være populære at besøge!

Som eftermiddagens store overraskelse kørte der pludseligt en stor sort bil ind på p-pladsen og trods solbrillerne på manden, der steg ud af bilen, så kunne vi godt genkende Kronprins Frederik.
Vi nåede lige at få besked om, at han egentlig var taget til Oksbøl for at være med i de store øvelser ude i terrænet, men der var en fejl i kalenderen, så forsvaret ikke havde skydning i dag.
Det havde fået Hans Højhed til at tænke på, at han måske ville overveje, at droppe jagtriflen og i stedet slå sig på fugleobservering via et teleskop.
Det var noget med tidens trend og image pleje over ikke at slå dyr ihjel for fornøjelsens skyld, men derimod bidrage med tællinger til at belyse klimaforandringer og den slags ting via fugletællinger.
Det skulle være meget trendy, havde han fået at vide fra Lea Wermelin.
Hans Højhed Kronprinsen ville derfor gerne have en times lynkursus i fugletælling, når han nu var kommet herud vestpå.
Vi kiggede lidt på hinanden og overvejede, hvem af os, der skulle tage den tjans, men inden vi fik stillet os til rådighed, kom Kim Fisher ind på p pladsen og overtog med det samme hele situationen.
Han havde både mere erfaring i at tælle fugle end os andre 3 tilsammen og fik også fortalt, at han fra Ren Strand Fanø var bon jour med Lea, så han var den helt rette til at guide.
2 minutter senere så vi baghjulene af deres biler, der var på vej ned på stranden, da Kronprinsen havde fået nøglen til bommen fra Oksbøl lejren.
I skrivende stund har vi ikke set mere til de herre, men mon ikke de vil være tilbage på deres rette poster inden 1. april er omme.

Ringing list (new/recapture):

Dunnock (2/1)

Lesser Redpoll (3/1)

Blackbird (2/0)

Goldcrest (0/1)

Chiffchaff (1/0)

8 new birds over 5 species.

DOF link: https://dofbasen.dk/search/result.php?design=table&soeg=soeg&periode=dato&dato=01-04-2022&omraade=stor&stor=607&obstype=observationer&species=alle&sortering=dato

Folk på stationen: Bent, Svend Aage, Henrik, Bello, Morten and Menno