Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Døde Suler i massevis
I øjeblikket driver rigtig mange døde Suler ind på strandene på den Jyske vestkyst. Fuglene er uden tvivl ramt af fugleinfluenza, viser Engelske undersøgelser.
I lørdags fandt jeg 7 døde på den sydligste del af Skallingen og i går ikke mindre end 20 på en 3 km lang strækning ved Vejers. Alle undtagen en var adulte fugle, hvilket tyder på at det er i kolonierne fuglene smittes, hvor deres reder ligger med kun 1 meters mellemrum. Verdens største koloni Bass Rock i Skotland, som huser 75.000 par er hårdt ramt, og i UK dør i 1000vis i øjeblikket. Det er uden tvivl fugle herfra som driver ind på vestkysten.
I Blåvandområdet har vi på få dage fundet i alt 35 døde Suler
Ikke kun Sulerne er ramt. I Holland er 25% af bestanden af Splitterne døde inden for kort tid. Og denne art er også ramt i Danmark, hvor der i kolonien på Sprogø er fundet 100 døde.
https://www.dof.dk/om-dof/nyheder?nyhed_id=2074
https://www.nhnieuws.nl/nieuws/304771/een-groot-raadsel-meer-dan-400-dode-zeevogels-op-texel