Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (234)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Lokalt hit på hukket!

fredag 12. august 2022
En overraskelse ude på obsen var en spætmejse som landede i en af masterne og derefter trak syd
af Sebastian Thorup Hansen

Halløj

Igen i dag var jeg at finde ude på obsen. Denne gang akkompagneret af Henrik og Ole. Vi kæmpede en kamp derude og fik hevet 54 rødben (common redshank), 8 strandhjejler (grey plover), 3 almindelige kjover (arctic skua), en tinskmed (wood sandpiper) samt den efterhånden daglige sorthovedede måge (mediderranean gull). 

Dagens overraskelse var som nævnt en fin mørkbuget spætmejse (nuthatch) som trak syd derude. Virkelig en spøjs fugl at se på træk... Ikke hver dag man ser en spætmejse flyve mere end de 5 meter der er til næste træ:)

8E89310C-AA11-4CC4-BBD6-279C6E8288E3_1_105_c.jpeg

Spætmejse (nuthatch)

Der var desuden fint gang i rørhøgene (marsh harrier), hvor vi kom op på omkring 7 individer. Disse var dog svære at holde styr på, da de fløj meget frem og tilbage. 

Dagens observationer kan ses her

På ringmærkningsfronten havde de en fin broget fluesnapper (pied flycatcher) som også er en dejlig indikator for efteråret der er på vej. Dem glæder vi os til at se meget mere til de næste par uger!

IMG_3405.JPG

Broget fluesnapper (pied flycatcher)

Ringmærkning:
12-08.png

Ellers bestod dagen af en god lur, samt lidt god aftensmad. Vi valgte simpelthen at grille i dag, da Ole havde taget kød med til det. Ren luksus!

Ellers kan jeg fortælle at det også er ufattlig varmt herude på vestkysten, og det er svært at samle energi til at kigge på fugle om eftermiddagen, da man simpelthen bare koger. Og det ser ud til også at blive godt varmt de næste par dage, men sydøstenvinden kan måske tvinge os til at overkomme varmen og birde hele dagen igennem... Vi får se;)

Hav det godt derude. Nyd varmen mens den er her:)

- STH

Personale: Sebastian Thorup Hansen, Lise Hykkelbjerg, Ole Friis Larsen og Jonas Pedersen