Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (233)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Sand findes på stranden, og i samme mængder i mine øjne

torsdag 15. september 2022
af Lise

Godaften derude på en blæsende efterårsdag. Jeg (Lise) har i skrivende stund sand i ørerer, øjne og finder også et par sandkorn i tænderne sådan en gang imellem.. 
Dette skyldes at vi alle 4 tog en tur i Sabinebunkeren og morgenobsede, da blæsten og bygerne gjorde det yderst uforsvarligt at åbne de ellers nylappede og skiftede ringmærkningsnet. Derudover skal det siges at den kraftige blæst fra NV gjorde obsen meget attraktiv, da der var en pæn sandsynlighed for en lækker havfugl eller 2.

Vi blev mødt at Böhmer i Sabinebunkeren til standardtidens begyndelse. Han var klar til at finde lækkerier ud over havet og selvfølgelig nyde vores geniale selskab. Vi havde fint med måger og almindelige kjover i den første time, og efter 1,5 time blev vi simpelthen forkælet af intet mindre end en almindelig skråpe (igen en ny art for undertegnede!!). Skråpen kom ualmindeligt godt, og Sebastian nåede at snuppe et billede af den - desværre ikke af maven, men det giver et super godt billede af hvor godt vi havde den.

Almindelig skrape

Derudover stod morgenobsen på en sodfarvet skråpe, 238 rødstrubede lommer, 51 almindelige kjover, 2 dværgmåger, og 6 sorthovede måger. Altså blev vores forventninger til en tur i sabinebunkeren indfriet - en dejlig havobs.

Link til dagens observationer

Adam og jeg gik hjem tidligere fra morgenobsen, da efterårsblæsten var koldere end forventet og trætheden også satte ind specielt hos den ene af os(se billede).

Sabinebunker sovende Adam  

Den stod på lidt computertid, te, strikkeri og varmt tøj for min part da vi kom hjem. Heelt perfekt at sidde inde og se blæsten og regnen ruske rundt udenfor og vide at bunkerdrengene stadig sad og arbejdede. De kom hjem et par timer senere, og hoppede op efter en lur, hvilket endte med at vi alle 4 liige snuppede os en fortjent eftermiddagslur. Derefter obsede Jonas og Sebastian lidt sydhuk, alt imens jeg regnede min strikkeopskrift ud i stuen og Adam fik ryddet op i hans alt for vilde Afrikabilleder.

Til aften besluttede vi at tømme køleskabet og spise rugbrød og pålægsrester, og var afklarede med en stille og rolig aftensmad. Men for søren hvor blev vi overraskede over hvad køleskabet havde i gemmerne! Vi endte med et feast i julefrokostkaliber, hvilket vi kan takke tidligere gæsters restepålæg og Jonas' forældres køkkenhave for <33
Se billede for vores lækre aftensmad og hvad Sebastian alligevel først havde øje på.. :))

Reste aftensmad

Nu skal vi til at se Shrek 2 i stuen og glæde os til endnu en Sabinebunker dag i morgen. Spændende hvad blæsten bringer i morgen efter sådan en dejlig havfugledag.

Vi ses derude.

Folk: Adam Søderdahl, Lise Hykkelbjerg, Sebastian Thorup Hansen og Jonas Pedersen.