Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Hyggelig dag på kontoret og breaking news efter dagbogen var skrevet

mandag 20. marts 2017
Ringmærkning og ikke så meget andet
af HKn

Vejret: Jeg stod op til dis/tåge.... men ud på formiddagen (kl. 10) opklaring og solen kiggede lidt frem... Senere kom der først på eftermiddagen atter tåge og fra kl. 14.30 kom den lovede regn ind. Vind var der ikke så meget af... Den kom V-SV om morgen (253) 5 m/s, senere røg den længere ned mod mere rent S. Skydække lå på 5-8/8, dog primært 8/8. Sigten var om morgen 500 m, men nåede en overgang op på 15 km, men da regnen kom røg den ned under 1 km. Temperaturen lå 4-6 grader.

Det virkede som om der var ankommet lidt fugle til Blåvand, jeg blev budt velkommen af flere syngende Sangdrosler og lidt rastende Solsorte rundt omkring og i det hvide Posthus var Ole og Bente også ankommet til deres årlige ferie og jeg blev straks budt på morgenkaffe...herligt at være tilbage i det skønne Blåvand.

Ringmærkningen var ganske hyggelig og tilfredsstillende, ikke nogen overraskelser, men et samlet antal på 19 fugle var helt fint. Dagens største minus var dog, at der var et rådyr der lavede et mega stort hul i et nyt net oppe i Fyrhaven..... for h... jeg var ærgerlig.

Ringmærkning: Jernspurv 5. Rødhals 1. Solsort 8. Fuglekonge 4. Gulspurv 1. I alt 19 fugle fordelt på 5 arter.

Jeg nåede lige at vende Hukket inden militæret lukkede stranden, jeg havde dog så kort tid, at jeg kun fik skimte mågerne igennem... uden de store overraskelser end blot 2 Splitterne.

Det væltede ind med håndværkere fra morgenstunden af... Først kom et murehold som skal vandskure huset og kort efter var tømrerne også på plads.... sikke en smuk fuglestation vi får....

HKn

Efter jeg havde lukket og slukket...skal der jo dukke lidt dagbogstof op.. En Husrødstjert af formen paradoxus hoppede pludselig rundt ude i gårdspladsen mens det regnede... Det 3. fund og det første uden for nettene... de to andre har jeg mærket hhv. i 2014 og 2016.