Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Besværling, islom og solsorte med GPS

lørdag 29. oktober 2022
En ok trækdag, hvor obsen gav en værling sp, islom og 7.400 stære. Ringmærkningen gav et par sortmejser og 3 solsorte fik GPS-sendere på.
af Joshua Emil Haahr

Træktælling:
Efter at Sebastian og Lise er draget til djævleøen over en forlænget weekend måtte jeg tage mig af dagens morgenobs. Vejret bød på vind fra SV med omkring 3-6 m/s.

IMG_2129.jpegStationen kl. 08.06. Foto: Joshua Emil Haahr

Til at hjælpe med træktællingen havde jeg selskab af Emma, Böhmer og Adam med sine venner fra studiet. Det er altid godt med flere øjne og øre når der skal tælles fugle. Fra starten af morgenen røg der fint med gråsisken og dværgmåger forbi, men stærene dominerede klart luftrummet.

IMG_20221029_085657.jpg
Stemningsbillede fra morgenobsen. Foto: Jesper Johannes Madsen

Kl. 09.20 opdager Böhmer og jeg en værling, som trækker forbi obsposten. Den tager en runde forbi os alle og fortsætter mod nord, hvorefter vi mister den gående nord og måske til rast. Den blev set i modlys på noget afstand, så kun silhuetten kunne ses. Jeg synes, at fuglen så forholdsvis lille ud, måske med kortere hale end gulspurv. Den var ivrigt kaldende og jeg synes at der var noget "tik" over dens kald, men det lød ikke super skarpt. Vores første indskydelse var at der var tale om en dværgværling, hvilket den også blev udråbt til i felten, men efter nærmere kig på spektrogram passer denne art ikke på optagelsen. Nedenfor får I et screenshot af spektrogrammet fra dagens fugl (øverst) sammenlignet med hvidkindet værling (nederst). Der er flere ligheder mellem spektrogrammet for disse to arter, men en skarp gulspurv kan desværre ikke udelukkes.

Vores_vaerling_overst_og_hvidkindet_nederst.png
Et screenshot af spektrogram fra dagens værling (øverst) sammenlignet med hvidkindet værling (nederst) foretaget af Henrik Böhmer.

Efter besværlingen havde vi bl.a. almindelig kjove, stor korsnæb 7 og en islom trækkende syd.

IMG_2131.jpeg
Fyrret kl. 08.14. Foto: Joshua Emil Haahr

IMG_2132.jpegObsposten kl. 11.02. Foto: Joshua Emil Haahr

Dagens træktal kan ses via DOFbasen her.

Skaermbillede_2022-10-29_kl._18.49.40.png

Total fra dagens obs.

Ringmærkning:
I går aftes kom Jesper Johannes Madsen og Kasper Thorup (ankomst) til stationen og skal være her henover weekenden. De kommer fra ringmærkningen på Statens Naturhistoriske Museum og skal sætte GPS-sendere på solsorte for at undersøge forskelle på de forskellige europæiske bestande. Der har ikke været mange solsorte i nettene de seneste par dage, men de fangede 3 stk. i løbet af dagen.

IMG_20221029_094036.jpgHer ses Kasper i færd med at fortælles om GPS-senderne, som skal monteres på solsorte. Foto: Jesper Johannes Madsen.

IMG_20221029_083638.jpgJoakim piller fugle ud. Foto: Jesper Johannes Madsen.

Udover solsorte gav nettene også 2 sortmejser.

IMG-9570.jpg
2 stk. sortmejse. Foto: Rasmus Momme.

IMG_20221029_084043.jpg
Der arbejdes. Fra venstre: Jonas, Momme og Joakim. Foto: Jesper Johannes Madsen.

Diverse:
Efter morgenobsen gik Adam med sine venner fra biologistudiet Amanda, Emma, Bjarke og Magnus til lokaliteten Avahøj for at kigge efter ulv. De fik en flot og lang gåtur men Canis lupus blev det ikke til.

I morgen går vinden i SØ, så vi krydser fingre for gråsejler eller det der er bedre.

Folk på stationen:
Jonas Pedersen, Joakim Matthiesen, Rasmus Momme, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Adam Søderdahl, Amanda Ammentorp Pedersen, Emma Nysted, Magnus Bruun Knudsen, Bjarke Kristensen, Jesper Johannes Madsen og Kasper Thorup.