Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Alting har en ende..

lørdag 12. november 2022
En spoleorm har to
af Joakim Matthiesen

Alting har en ende.

Dette måtte vi desværre indse i dag. Det var for alvor rigtigt blevet november. Selvom vejret var nogenlunde var fuglene der bare ikke. Hverken de sjældne eller de almindelige arter var til at lege med i dag. Joshua, Sebastian og Emma tog obsen på hukket hvor 2 bjerglærker og en hav/fjordterne var højdepunkterne. I ringmærkningen kæmedpede Lise, Adam (og far), Isabel, Jonas og jeg får at skabe gode resultater. Vi måtte dog også her se os slået af årstiden. Kun lidt søde mejser og lidt grønirisk kunne løfte humøret en smule. Det hele skal dog ikke lyde så trist endda. I må jo huske på at vi altid går og hygger os. Så selv den kedeligste dag byder selvfølgelig på gode stunder.

Eftermiddagen skulle vise sig at give lidt godter. I mosen blev der fundet en hvidbrynet løvsanger og på Skallingen en sibirisk gransanger. Småfuglene er måske stadigvæk der ude? Er der håb for at ikke alt er slut endnu? Vi får at se.

fyr
Ikke det store på fugle-fronten i dag. I må derfor nøjes med et stemningsbillede af vores elskede fyrtårn.

En anden ting som fik sin ende i dag var Adams lange ophold på stationen. Sørgmodigt var det at vi måtte sende ham videre ud i den store vide verden, men vi er ikke ét sekund i tvil om, at han vender 'hjem' igen en skønne dag. 

Ringmærkningstal: På vej....

Folk på stationen: Joakim Matthiesen, Joshua Emil Haahr, Emma Engell Sohnemann, Adam Søderdahl, Sebastian Thorup Hansen, Isabel Hunter, Lise Hykkelbjerg og Jonas Pedersen