Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2023 (4)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Vinterklargøring

tirsdag 29. november 2022
Lidt aflæsninger
af Bent Jakobsen

Svend Aage Clausen og undertegnede havde sat hinanden stævne på fuglestationen.
Selv om stationen var rigtig nydelig efter alle de dejlige mennesker som har været her, så er der altid noget som skal ordnes.
Vi fik ryddet op i spiseskabene, ordnet sengelinned, viskestykker og håndklæder, fik opsat forhæng på 1. salen m.m.m.
Imens havde jeg åbnet tre net, selv om haven virkede meget fugletom, men efterhånden kom der lidt liv med bl.a. fuglekonge og topmejse.
Der blev aflæst tre fugle som alle havde taget pænt på i vægt.
Blåmejse ringmærket 28/9 vægt 9,7 g nu 10,0 g
Musvit ringmærket 6/11 vægt 17,5 g nu 18,3
Fuglekonge ringmærket 9/11 vægt 4,6 g nu 5,4 g

Bent