Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Forårs havgus

mandag 27. marts 2017
Lige ved og næsten med vejret hele dagen igennem
af HKn

Vejr: Vejret kæmpede bravt med at få hul i havgusen... sigten svingede mellem 400 m og 2 km dagen igennem, dog overvejende mellem 500-800 meter sigt.. Luftfugtighden var atter høj, så der var perioder med masser af vanddråber i luften... Vinden kom fra en V-lig retning (270) og var ganske svag dagen igennem 4-5 m/s. Solen skinnede og varmede dejligt når den lige fik 2-5 minutter fremme, inden der atter blev lukket ned. Temperaturen lå på 4-7 grader...

Det var lige før jeg kunne ha` brugt "Chris og chokoladefabrikken" undskyldninger i dag for ikke at komme ud og ringmærke.... da murerne pludselig spærrede alle dørene af med stilladser.... men der skulle mere til at stoppe mig, man var vel ikke gammel højre back for RB27 for ingenting...så alt kom op og jeg kom ud !!... Det var faktisk en ganske fin dag i nettene vejret taget i betragtning.... det var dog tydeligt at jeg fangede flest fugle omkring kl. 11, da vi her havde dagens bedste opklaring og fuglene så pludselig blev mere aktive. Fuglekonge var atter dagens højdespringer.... lidt overraskende da der også for engangs skyld i dette forår rastede en del Solsorte, desværre gik de mere SØ om stationen samt opholdte sig i mosen...pudsig oplevelse....

Ringmærkning: Gærdesmutte 1. Rødhals 6. Solsort 1. Gransanger 2. Fuglekonge 13. Bogfinke 1. Grønirisk 1. I alt 25 fugle fordelt på 7 arter. Samlet er marts nu oppe på 293 mærkede fugle samt en udenlandsk aflæsning.

Over middag tog René atter afsted.... på trods af vejret tror jeg han nød det og han lovede at kigge ned igen i maj...så det ser vi frem til... Både Bent og Henrik Brandt kiggede ud, men tog relativt hurtigt afsted igen på grund af vejret...

Sidst på eftermiddagen tog jeg ned til Hvidbjerg strand... her havde jeg mellem godt 15 alba Vipstjerter 2 Sortryggede Vipstjerter....

HKn