Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Ankomst af Karmindompap på dagen for Henriks sidste morgenobs dette forår

mandag 22. maj 2023

Efter en lun nat med 16 graders varme vågnede vi op til lidt tordenbulder i det fjerne.
Regn og tordenbyger lå nede over Tyskebugt og så ud til at komme op mod os i løbet af morgenen, men de endte med, at forblive ude over havet indtil kl 17.
Derfter fik vi både regn og mærkbart fald i temperaturen her til aften.

Inden da havde Henrik indtaget sin plads i klitten på Sydhukket fra solopgang.
Sidste gang i dette forår, at det sker og hans afslutning gav et par af de mere fåtallige arter herude.
Dels meldte han om 2 nordtrækkende Sortstrubet Lom og dels om 2 trækforsøgende Karmindompap.
Første gang i år, at vi med sikkerhed registrerer Karmindompap i området.

Det skulle vise sig, at være en ankomst med manér, da jeg over middag kunne ringmærke en hun.
Ny art for Amelie, så der kom lidt ud af dagens forsøg med net åbne fra kl 04:30 til regnen startede kl 17.
Der var godt nok begrænset antal fugle, men til gengæld nogle kvalitetsarter for Blåvand med både Karmindompap, forårets 3. ringmærkede Skovsanger og med 2 Kærsanger som ny art på dette års ringmærkningsliste.
Blandt dagens genfangster var de 2 Gulbuge nævneværdige. Den ene var den belgisk mærkede, som Amelie og Henrik havde i Kr. Himmelfarts ferien, mens den anden var mærket her for præsist et år siden d. 22. maj 2022.

20230522_061151.jpg
Startede med en Skovsanger, der altid ser godt ud.

IMG_7812.jpg
Lidt senere kom Kærsanger på forårets ringmærkningsliste

20230522_123458.jpg
Men dagens art blev altså Karmindompap!

Midt på eftermiddagen kom der overraskende besøg af en gruppe på 10 fynboer, der bankede på og hørte, om de måtte få en guided tur med fortælling og visning af ringmærkning.
Tog dem med ind i stationshaven og ringmærkningslaboratoriet, hvor de fik den store fortælling, men desværre uden at kunne vise dem en fugl i hånden.
Nettene i haven var helt tomme på de to runder, hvor gæsterne var tilstede.

En anden gæst var tilkaldt for at løse vores problem med manglende varmt vand i køkken og på badeværelse, svigtene varme i ovnen og en opvaskemaskine, der ikke ville afslutte opvasken.
Viste sig at komfur/ovn, opvaskemaskine og vandvarmer er koblet på en og samme sikringsgruppe.
Den var så blevet overbelastet af, at vi på et tidspunkt har brugt både varmt vand, kogeplader, ovn og opvaskemaskine på samme tidspunkt.
Fremover holder vi os til kun, at køre opvask om natten, når vi ikke har gang i komfur og varmtvandsforbrug.

Rose dukkede op til spisetid i aften og bliver her nogle dage, bortset fra en arbejdsrelateret tur til Langli i løbet af denne uge.
En uge, der foreløbig ser meget udfordrende ud vejrmæssigt med kulde og alt for meget vind til ringmærkning.
Må så se, hvor meget ret i det, at meterologerne får denne gang.

Dagens ringmærkning:
ringing_data_22.05.2023.png

Folk på stationen: Rose, Henrik; Amelie og Morten