Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Sidste standard dag!
Så blev det d. 15 og dermed også sidste dag i den standardiserede periode, jeg vil herunder lave en kort opsummering over højdepunkter måned for måned.
August, når jeg tænker tilbage på august er der nogle få ord der kommer frem som beskriver den meget godt, Strandskader!, Rider, Lille Stormsvale og 60 års jubilæum.
Et af de absolutte højdepunkter for denne måned, og faktisk hele sæsonen, i hvert fald for mit vedkommende, var d. 16. August, da det højeste antal strandskader i 26 år, passerede hukket på vej mod syd. Næsten 3700 blev det til! Det blæste 14m/s fra NV. og de kom bare væltende over og mellem de store bølger. Samme dag havde vi også to trækkende Hvidbrystede præstekraver, + en Sodfarvet skråpe! Det er en dag jeg vil glemme sent!
En anden dag med gode antal var d. 9. Hvor mere end 1000 Rider trak forbi, mange af dem kom inde over stranden, og lige forbi sabinebunkeren hvor vi sad, det var virkelig fantastisk, når de kom smadrende lige forbi hoved på en! Samme dag trak også 4 stks. Lille Stormsvale!
Der røg også en 1K Høgesanger i nettet d. 25., hvilket var til stor begejstring, for specielt ringmærkerne, da der ellers ikke havde været så meget guf i nettene.
Det var også i august at stationen fyldte 60 år, hvilket blev fejret d. 5, hvor masser af gamle frivillige, og andre med relation til stationen dukkede op til grill i gården;)
September
Når man tænker september, kan man ikke undgå at tænke Dværgværling!
Hele ..ja jeg har faktisk ikke nogen ide om hvor mange der har været, da det er nærmest umuligt at sige hvilke der kan være gengangere. Men mange var der! og i perioder blev de set nærmest dagligt ind i starten af oktober! Der blev også ringmærket 2 individer i løbet af slut september og start oktober.
Når vi snakker rovfugle fik vi da også lidt goder ude på obsen, i form af 2 stks. 1K Steppehøge, en han og en hun.
Vi fik også nogle gode dage med vestenvind i bunkeren, hvilket startede stormfugle sæsonen rigtigt. Vi fik blandt andet den første Store Stormsvale, 2 stks. Sabinemåge og den første Lille Kjove, + en af de rigtigt gode, nemlig en Storskråpe d. 24.!
Af store tal kan Engpiber ihvertfald nævnes, med over 19000 trækkende alene i september + 1. dag af oktober!!
Ved nettene fik hele to stks. Lille Fluesnapper ring på d. 14.
Månedens lokalt sjældneste fugl blev en trækkende Indisk gås, det er 9 år siden den sidst er set på hukket!
Oktober
Oktober skete der generelt lidt for lidt, men vi skal heller ikke gøre det være end det var, for der skete der da bestemt også lidt guf indimellem, specielt havfugle leverede i en vis grad.
D. 2. Oktober fik vi besøg af en 1K Jagtfalk, som før den smadrede ud over havet sad og hyggede på “fyrhavebunkeren” i et kvarter.
Det er også en af dem man ikke lige glemme, da den kom smadrende over hoved på os på få meters afstand.
Fra. d. 13.-15., blæste rigtig fint fra V. og der var godt fyldt op i bunkeren. Det blev da også til et par fine havfugle i form af, 3 Sabinemåger, på en dag!, 1 Lille. og 2 Store Stormsvaler, 4 Lille Kjove og 3 Mellemkjover, + en lækker Gråmåge, det var sqi nogle fine dage!
Andre bemærkelsesværdige obs. var en trækkende Brilleand d. 10., og en Trækforsøgende Nøddekrige over obsen d. 16.!
November
Dværgmåger! Hold da helt op der har været mange af disse skønne små måger.
Alene i november + de to sidste dage af oktober har 10251 Dværgmåger i skrivende stund passeret hukket på vej mod syd!!!, holymoly det har været en fornøjelse.
Jeg har fået noget dobblet min total af min yndlings måge dette efterår!
Er der sket andet i november? ..nårh ja, der var lige dagen d. 5. Med en heldags stationær Gråsejler, 6 Islommer!! Og en 2K+ hun Steppehøg!!
I november har vi i skrivende stund haft 9 islommer!! Det er altså lækkerier på højt plan.
D. 13. røg der en Gærdesanger i nettet, som mistænkes for at være en af de østlige arter, den er dog lige nu på vej til DNA prøver, for at afgøre dette;)!
----
Til sidst vil jeg lige lave en lækker total antals liste over udvalgte arter:
Lille Kjove - 7, Mellemkjove - 8, Almindelig Kjove 341, Lille Stormsvale 5, Sabinemåge - 8, Ride - 1814, Dværgmåge - 10346, Islom - 13, Steppehøg 3, Strandskade - 16880, Dværgværling - mange.
----
Og så til sidst lidt om dagen, i dag.
Det var meget mærkeligt at tænke på at det var sidste morgen obs man var i gang med, da man stod derude i dag. Det startede ret stille, dog med en hel del lommer, som viste sig at fortsætte resten af dagen. Ihvertfald nogle af fuglene er formentlig nogle der raster på vandet og er blevet skræmt op af en båd, og der var også en del der fløj nord. Men langt de fleste fløj ikke nord igen. 936 kom vi op på med både syd og nord gående fugle, og 821 af dem mod syd, der er altså en hel del!
Vi blev også forkælet lidt senere på obsen i form af en meget sen Landsvale, og senere først én, og så 2 Islommer!
Ved nettene var der ret stille, med 8+ mærkede fugle, da nettene stadigvæk er åbne da denne blog ryger op, så måske den bliver opdateret hvis der ryger noget sjovt i;)
Alle observationer fra i dag kan ses her:
Folk på stationen: Louis Poulsen, Anton Liebermann, Joseph Stephan, Antonia Greil
Tak for en god sæson, til alle de mange, mange, mange mennesker der har vi forbi stationen i længere eller kortere tid;)