Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Lidt genbrug og lidt nyt...

lørdag 29. april 2017
God indsats meeeen ikke den store fest
af HKn

Vejr: Jeg vågnede ud på natten ved at et meget kraftigt regnvejr kom henover stationen og det forsatte frem til godt kl. 5... herefter tørvejr hele dagen... En lidt kølig morgen og dag, dog hen under aften stigende temperatur 4-10 grader.. Vinden lagde ud i NØ (61) 2 m/s... den tog lidt til i løbet af dagen og nåede op på 7 m/s som det kraftigste.. Det var en meget vekslende dag vi havde både masser af skyer og dejlige perioder med sol 4-6/8. Sigt 15 km.

Som så ofte før... når dagen starter på denne måde med regn og på denne årstid.... så dukker årets første Græshoppesanger op, og i år var ingen undtagelse... den første fugl jeg hørte da jeg åbnede døren var en syngende Græshoppesanger og som sædvanlig var det ude ved p-pladsen den sad... så den fik desværre ingen ring om benet....Første indtryk af dagen var at der var ankommet lidt fugle... bla. hørtes de første syngende Gærdesangere og Skovpibere i dag... den ringmærkede Vendehals tullede også forsat rundt herude... så der var både lidt nyt og gammelt....Et mindre fald af Rødhals gjorde sig mærkbart på dagens ringmærkningstotal... men man så ikke meget til dem i felten... En enkelt Rødhals mere kunne jeg have mærket, men da den åbenbart tidligere i livet havde haft brækket benet samt havde klumpfod, valgte jeg at lade den slippe...

Ringmærkning: Gærdesmutte 1. Jernspurv 3. Rødhals 10. Solsort 1. Sangdrossel 1. Munk 3. Gransanger 2. Løvsanger 4. Bogfinke 1. Grønirisk 1. I alt 27 fugle fordelt på 10 arter...

Mens jeg mærkede snuppede David lidt tid oppe i klitten.. men det eneste jeg hørte oppe fra ham var at der overhovedet ikke var gang i noget som helst... Nå men det var nu heller ikke fordi jeg kunne presse så meget mere ud af dagen ud over en rastende Gulirisk oppe i Fyrhaven samt en Ringdrossel.

Hans og Inger Meltofte drog tidligt afsted... DOF formanden havde inviteret til fødselsdag... tillykke med det... David kørte også videre omkring middag... Jeg benyttede eftermiddagen til atter at se mint nye favorithold fra den 3. bedste række i Tyskland Holstein Kiel vinde 3 - 0 over Jahn Regensburg og endda på udebane...så de røg lige op på 2. pladsen i rækken....

Aftentur på stranden var rimelig frugtløs.. der kom blot 2 Landsvaler og en Stenpikker i bogen.

HKn