Så er august skudt i gang

I dag var vinden drejet i det sydøstlige hjørnet væk fra det famøse dræberhjørne, vi kender som nordvest. Det var derfor med store forhåbninger at vi gik gennem det dugvåde græs mod vores faste plads i den yderste klitrække, der i dag tog sig ekstra godt ud i den svage men varme vind. Vi var dog lidt trætte, da et par dusin myg havde indfundet sig på øverste etage i vores respektive soveværelser. Heldigvis holdt trækket os lidt i gang, så det tre timer fløj afsted, med en god blanding af almindelig ryler, sandløber og strandskader, som nærmede sig 300 individer. 

Da de tre timer var gået var dog flere der bukkede under for trætheden (3 timers søvn er heller ikke det store), men nogle af os tænkte der må kunne hives noget sjovt ud på sådan en sydøstenvinds dag. Dette viste sig at være et godt træk for ca. klokken 10 ser jeg en sort og hvid vader komme daskende foran revet. Trætheden haavde på det tidspunkt også sneget sig lidt op på mig, så jeg ænser ikke den aparte overside den har ift. de almindelig ryler og sandløber vi har set i dag. Jeg følger den dog alligevel, og pludselig lander den midt ude i det svage vesterhav og begynder at cirkle rundt i vandet, hvor ti-øren falder for mig og jeg fremstammer:"I think I have a red-knecked phalarope". Bjørn finder den hurtigt og viser den til Ramon, der også er ved at gå ud af sit gode skind ligesom mig. Jeg ringer ind til stationen men de svarer ikke og i mellemtiden taber jeg fuglen og kan ikke finde den, så jeg tror den er trukket videre. Det viser sig dog efter ti minutter hvor jeg ikke kan se den at den har gemt sig bag en af revlerne, så jeg ringer igen ind til stationen hvor næsten alle kommer farende ud og ser denne vilde fugl. Ramon får nogle fabelagtige agtige billeder som I kan se her.

Efter denne oplevelse er stemningen god i det lille hus på vestkysten, lige indtil Henrik skriver til os at Bent har set sort stork på nyeng. Vi er derfor fire stykker der tænker hurtigt og kører direkte til nyeng, for dagen skal jo lige reddes (ironi kan forekomme). Vi kommer derud men fuglen er fløjet, men Bent har sagt at der er en lille sø inden i tipmosen hvor den fløj mod. Vi går ind til den, men uden held, men vi har et skud tilbage, for Bent forklarede at den også kunne være på den nordlige ende af skallingen. Vi kører derud og jeg spotter sorte-per krydse vejen ude over skallingen på en okay stor afstand. Derfor er det kun Ramon og jeg der ser denne fantastiske fugl ubeskriveligt dårligt, da Leon og Theotim sidder på bagsædet. Derfor kører vi ud mod klitterne så vi kan scanne skallingen. Tiden går og håbet render lige så stille ud, så efter et kvarter siger Theotim:"Jeg tror den er smuttet", og i det han siger det, spotter jeg kræet kredsende over ho plantage, med strakt hals og hele svineriet! Leon og Ramon ser fuglen okay, men Theotim når kun at se bagenden af den, da den flyver mod nordøst over plantagen. Vi er alle forholdsvis glade, men Theotim synes det er lidt nalle at se bagenden af en sort stork, hvilket vi alle godt kan forstå. Vi tænker dog at i og med den fløj mod nordøst at den måske kunne returnere mod nyeng. Dette viste sig at være et fuldstændig genialt træk, for storkefar sidder simpelthen helt op ad vejen der går mod Langli og vi ser den konge godt, så meget at jeg stadig ryster, da vi allesammen kommer hjem til stationen.

Resten af dagen bød på en lille tur til stranden for Leon og jeg (2 sortterne som det bedste) og Frida og Joseph tog en sidste tur på stranden da Frida smutter i morgen.

Vi er fuldstændig ligeglad med vejret i morgen, for vi er allesammen ret høje på denne dag, så med disse ord vil jeg sige godnat.