Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Efterårets 3. Lille Fluesnapper

torsdag 19. september 2024
af Lærke Winding

Træk:

Vi vågnede op til et meget diset vejr, og sigtbarheden var meget dårlig - vi kunne på intet tidspunkt se nogen af vindmøllerne. Det forekom os derfor usandsynligt, at vi fuglemæssigt ville kunne slå de forrige (og bestemt heller ikke fantastiske) trækfugledage. 

Vores teori holdt stik, og vi fik hverken store tal (udover de mange mange sultne myg!) eller noget synderligt usædvaligt at se (eller høre). Over havet så vi sortand, pibeand, krikand, ederfugl, toppet skallesluger, fløjlsand, sule, fiskehejre, rødstrubet lom, knortegås (både mørk- og lysbuget), skarv, strandskade, hættemåge, split- og fjordterne. Blandt småfuglene havde vi skærpiber, eng- og skovpiber, gul-, hvid- og bjergvipstjert, stær, bogfinke og grønsisken. 

Ringmærkning:
Bent

Jeg var på Nyeng og tælle træk. Efter 20 minutter ringede Hannah at der var brug for hjælp med ringmærkningen. Jeg hastede til fuglestationen, hvor der især på den 1. runde var mange fugle i nettene. Dagens total blev 145, hvoraf efterårets 3. Lille Fluesnapper og en Græshoppesanger. Ingena arter var totaldominerende, så det var en god blanding af både Afrikatrækkere og kortdistancetrækkere.

Folk på stationen: Hannah, Michael, Louis, Lærke, Bent og David