Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Vi havde for store forventninger

søndag 14. maj 2017
Op ad bakke og ringmærkningstur
af HKn

Vejr: Et spændende vejr bød denne lørdag velkommen... Vinden var gået i SV (225) 4 m/s....en vindretning der ikke har været særlig fremherskende dette forår på vestkysten.... Dagen startede godt overskyet 7/8.... senere på formiddag opklaring og sol 3-4/8. Sigten var præget af dis især over havet...4-10 km. Skøn lun dag med 10 grader fra morgen af... dog kom det aldrig over 12 grader i løbet af dagen.

Der var godt humør i hytten mens morgenmaden blev hældt indenbords, vi var alle enige om det var i dag vi skulle have en god småfugl....som vi alle længtes efter....Så det var med en hvis spænding vi alle kastede os over hver sin disciplin... Martin gik hurtigt i klitten og fik selskab af Manstrup som atter var kørt ud fra Esbjerg... Torbjørn og Peter var opsat på storlusk og jeg satsede selvfølgelig på nettene....

Men men men men men men..... der var bare ikke fald af ret meget..det stod forholdsvis hurtigt klart... nettene væltede ikke med fugle....og de to mosemænd kunne ikke støve noget som helst op... udover 2 Ringdrosseler.....krisen kradsede....Oppe på Hukket var der der dog lidt mere gang i den, selv om det ikke ligefrem fyldte notesbog... Her udmærkede Sortand sig med et fint træk i form af godt 7500 trækkende fugle, forårets bedste trækdag for arten.

I dag afholdte NKV i samarbejde med Fuglestationen et ringmærkningsarrangement, hvor man kunne komme og se hvordan dette arbejde foregår... Så kl. 9 sluttede min arbejdsdag for en stund, da overtog Bent og Jonas nettene og fremvisningen...Jeg benyttede denne dejlige pause til at give mosen endnu et forsøg på at genfinde Tredækkeren fra i går sammen med Martin...., hvilket desværre var forgæves.... men motion og sure gummistøvler er jo også en slags resultat.....

Ringmærkning: Rødhals 1. Gærdesanger 2. Tornsanger 4. Havesanger 1. Munk 2. Gransanger 15. Løvsanger 4. Grønirisk 4. Lille Gråsisken 1. I alt 34 fugle fordelt på 9 arter....

Over middag forsvandt de fleste af gæsterne og folkene og jeg havde så ro til at få skrevet ringmærkningen ind fra i dag, mens Nick Cave forsøde min tilværelse med hans fede musik....Senere stod den på en stor is sammen med Tessa nede i sandkassen....

HKn