Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Havgus på Hukket og sol inde i byen

mandag 15. maj 2017
Autopilot
af HKn

Vejr: Om morgen kunne disen ude over havet godt ses komme ind mod kysten og et par timer efter solopgang var der husgus inde over Hukket... og det blev lige frem til kl. godt 17.00... Inde i byen skinnede solen det meste af dagen var og var ikke synderligt berørt af havgusen... Vinden kom i dag fra VNV (290) 6 m/s, den gik dog hurtigt mod SV og tabte helt pusten og til aften var den svag fra SØ....Sigten 1-3 km, efter kl. 17 kunne man skimte vindmøllerne 15 km. Temperaturen lå på 9-12 grader. 

Der virkede dagen igennem total tomt på Hukket, de lokale ynglefugle "brøllede" heller ikke rigtig igennem i havgusen... det var vist spild af god energi... Jeg smed nettene op og lidt som forventet blev det ikke den dag man havde håbet på....

Ringmærkning: Skovpiber 1. Havesanger 2. Munk 1. Gransanger 1. Grå Fluesnapper 1. Gråspurv 1. Bogfinke 1. Grønirisk 2. I alt 10 fugle fordelt på 8 arter.

Ud af tågen kom Anders Myrtue gående og vi fik lige vendt fuglesituationen og heller ikke han havde haft det helt store på hans tur rundt.. Senere kom Henrik Brandt forbi og han høstede lige 2 årsarter i form af Gulbug og Grå Fluesnapper, så han var nok dagens mest tilfredse ornitolog på Hukket.....

En tur rundt på Grønningen gav heller ikke det store, der var dog en lidt større mågeflok som jeg kunne hygge mig med... de var dog ikke helt nemme at se tydeligt på grund af gusen.. Til aften tog jeg en tur i mosen, hvor et enkelt par Sortstrubede Bynkefugle varslede meget intenst, så de første flyvefærdige unger må snart kunne ses her i den yderste klitrække....

HKn