Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Varm vind fra syd og en lækker rødtop
Observationer
Ahhh såm kom der endelig lidt mild og dejlig vind sydfra. Morgenen bød på 3 sekundmeter fra Sydsydøst og hele 15 grader fra starten af. Jeg havde derfor nøje udvalgt mig et sted i klitterne hvor jeg både havde udsigt over hav såvel som land. Med den milde og lydsvage vind havde jeg nemlig mulighed for at følge med i trækkende vipstjerter og pibere ud fra kaldet. Og specielt lyde blev da også dagens højdepunkt da jeg havde selskab af en ordentlig rappenskralde af en jernspurv. Den gav den i sandhed gas med diverse kald fra hybenbusken imens engpibere og både gule og hvide vipstjerter fløj over mig. Der var igen i dag tryk på sydtrækkende sortænder i morgenstundens første time. Derudover var der et overvæld af både fjordterner og splitterner som man virkelig kunne høre på en vindstille dag som i dag. Jeg må ærligt indrømme at jeg havde forventet lidt trækkende rovfugle grundte vindretningen, det blev dog desværre kun til to trånfalke som endda var rastende. Efter de tre timers morgenobs gjorde Bent mig selskab. Vi blev hængende indtil 10.15. Der kom lidt vadere imens Bent var der, men de var langt ude grundet lavvande, Han spottede dog fire flotte trækkende storspove! Ellers må dagens højdepunkt være da ca. 600 skarver kom flyvende over hovedet på mig og slog sig ned for at fiske lige ud fra strandbreden. De guffede den ene fisk efter den anden i sig og mæskede sig gevaldigt i en halv times tid inden de stilte sig på en sandbanke og tørrede vingerne. Skarven er nu engang en af mine yndlingsfugle:)
- SDP
Ringmærkning
Vi vågnede friske op til en smuk, vindstille morgen med håb om flere fugle i nettene end de foregående dage. Fuglene var heldigvis også friske, så vi kom ikke til at kede os. Dagens højdepunkter ankom i form af en rigtig fin rødtoppet fuglekonge med sin flotte orange krone og senere en ringdue. Undervejs fik vi desuden besøg af Bent og til de sidste par runder sluttede Sverre sig til os og fik mulighed for at øve sig på at håndtere et par fugle.
Dagens rødtoppet fuglekonge, som gæstede os i stationshaven.
Ringduen er super spændende til trods for (eller måske netop fordi) det er en man ser overalt til daglig.
- LM
Folk på stationen:
Lise Mastrup, Lua Koplin and Sverre Dahl Porsgaard