Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

En super dejlig dag på Hukket og i nettene

torsdag 14. september 2017
Endnu en Sabine og flot fald af Rødstjerter m.m...
af HKn

Vejr: Efter en nat hvor vinden nåede op på 18 m/s og kom fra V.... bød morgen på Ø (73) 1 m/s, men da lyset brød frem var den atter tiltaget fra en vestlig retning og kommet op på 7 m/s... efter to timer aftog den igen og resten af dagen lå den på 5 m/s.. Dagen bød for engang skyld på overvejende tørvejr og sol, først sidst på eftermiddagen kom der atter mørke skyer ind og det begyndte igen at regne 4-8/8. Sigten lå på 15-20 km. Temperaturen var lun og behagelig 12-16 grader.

Efter en helt skør dag i går var forventninger jo atter helt i top i dag.... Der gik heller ikke længe før den første af dagens 4 Fiskeørne gik gennem skopfeltet...og der gik heller ikke mange minutter før jeg havde selskab af Mathias Blicher, David Manstrup og Erling Kock...Vi fik en rigtig fed morgenobs som måske ikke bød på store antal, men til gengæld mange skønne arter... Af andre rovfugle fik vi en Hvepsevåge samt et par Dværfalke... Lidt overraskende fik vi bogført 2 Mosehornugler, de første i efteråret. På trods af nattens blæsevejr kom der ikke mange trætte havfugle ind til kysten som vi havde håbet lidt på.. men vi fik dog set efterårets 4. Sabinemåge og igen var det en ungfugl. Der udover lidt kjover bla. i form at to Storkjover.

Ellers var der et flot fald af småfugle i dag, især Rødstjert og Rødhals var synlige og i krattne var der godt med Munke og Havesangere.. så ringmærkningen havde en god dag.

Jørgen Grønne lagde vejen forbi og så blev jeg atter fedet lidt op med dejlige kager og et frisk glas kaffe.... jeg tør snart ikke hoppe op på vægten.... Jeg må snart ud på nogle "long warks" efter diverse rariteter....

HKn

Ringmærkning ved Bent

 Et utroligt vejrskifte fra 23 m/s med vindstød over 25 m/s (storm) og mængder af regn til i morges hvor vindstyrken var faldet til 1 m/s. Vejrskiftet satte åbenbart også gang i nattrækkerne, da der skete et fald da solen begyndte at stå op af dynerne.
Der var livligt i krattene og om morgenen var det især rødstjert som dominerede, men blev efterhånden afløst af rødhalse, munke og havesangere.
Mest bemærkelsesværdigt var manglen på Phylloscopusser. Ud af 128 mærkninger var der kun en gransanger og en skovsanger. Skovsangeren, som jo ikke er så talrig helt herude i det vilde vesten sås og hørtes i fyrhaven, hvor den sværmede omkring nettet F7. Så ærgelsen var stor da den forsvandt. Heldigvis kunne denne fantastisk flotte sanger senere pilles ud af et net i stationshaven.
En velkommen art var også en ringdrossel som gjorde opmærksom på sig selv i nettet Ø2.
Der var nattrækkere i området hele dagen og helt op til kl. 15 kunne stadig mærkes 15 fugle pr. runde. Herefter bankede en byge på og gjorde sin entre, så nettene blev lukket.
Ringmærkning: Jernspurv 11, rødhals 40, rødstjert 17, ringdrossel 1, sangdrossel 1, gærdesanger 1, tornsanger 2, havesanger 20, munk 18, skovsanger 1, gransanger 1, fuglekonge 4, rødtoppet fuglekonge 1, grå fluesnapper 1, broget fluesnapper 4, blåmejse 2, bogfinke 1, lille gråsisken 1, dompap 1.
19 arter / 128 fugle.

Skovsanger 14. september 2017

 Ringdrossel 14. september 2017