Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Alkefugle i stor stil og endelig Bryn på Hukket.

mandag 9. oktober 2017
Endnu en dag med godt vejr....
af HKn

Vejr: Det blev meget bedre end forventet, det blev slet ikke så overskyet som lovet, fra sidst på formiddagen brød solen igennem 4-6/8. Sidst på dagen kom skyerne ind og der var lidt regn i luften omkring solnedgang. Vinden var i NV (331) 7 m/s....sidst på dagen gik den mere i ren V. Sigten var knivskarp 20 km. Lidt køligt i dag 11-13 grader.

Alt var det gamle.... samme hold...samme sted.... men fuglemæssigt var dagen anderledes på især et punkt... der var dukket en pokkers masse alkefugle op som alle trak N, de fleste var svære at se da de trak langt ude.. Samlet blev det til 625 trækkende fugle, og de fordelte sig således Alk/Lomvie 596, Lomvie 22, Alk 4, Lunde 2, Alkefugl sp 1.... Hvor pokker kom de pludselig fra... Lunden har en super sæson i år, vi er på vej mod 10 fugle, hvilket vist ikke er sket i mange år... Stranden summede atter af Måger, der rastede over 6500 Sølvmåger og mellem dem 4 1k Kaspiske Måger og endelig en 1k Middelhavssølvmåge...sidstnævnte er og bliver ved med at være et "spøgelse" som ikke er nem at finde på Hukket... Småfugletrækket var ganske underholdende igen i dag og mindede en del om i går...Finkerne domminerede igen, men Grønsisken og Stillits havde også en god dag med hhv. 686 og 156 fugle... mellem dem ankom efterårets første Bjergirisk. Et skønt kald kunne atter høres i et pænt antal, da det blev til hele 46 Store Korsnæb, længe siden jeg har hørt så mange på Hukket... Det blev også til 66 Lille Korsnæb samt 22 ubestemte... de ikke bestemte var sandsynligvis også Store Korsnæb, det bliver spændende at se hvad der sker med dem de kommende dage. Dagens mest skøre obs var en trækkende Hvidbrynet Løvsanger... den lå og fløj rundt ude over Hukket inden den forsvandt op i Fyrhaven...det var så langt om længe den første på Hukket i år !!!... tænk sig at den skulle hentes hjem på en havobs - velkommen smukke....

Jonas Gadgaard brugte sin fridag på passe nettene, han trængte til at få lidt fugle igennem hænderne... og det blev en ganske fin dag med 79 fugle... hans højdepunkt var vist en Stillits... en art der har drillet ham i mange år...da han aldrig havde fanget denne art....et stillits diplom er på vej !!!

Ringmærkning: Gærdesmutte 11. Jernspurv 2. Rødhals 8. Solsort 3. Sangdrossel 1. Vindrossel . Gransanger 4. Fuglekonge 26. Musvit 2. Bogfinke 8. Kvækerfinke 2. Grønirisk 7. Stillits 1. Grønsisken 3.  I alt 79 fugle fordelt på 14 arter...

Om eftermiddagen fik jeg besøg af Palle og Ulla Bønneløkke inde fra ravbutikken... de kom ud med dejlig vin og en fantastisk æblekage, da jeg havde guidet for dem ved ravfestivalen i Vejers... så der blev rigtig hygget.

Blåvandgruppen kom også ud, de arbejede med fælden og holdte møde senere på dagen...Jeg fik besøg af smukke Tessa, som jeg lige fik lavet lidt aftensmad til inden solen gik ned...

HKn