Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Fint fald af Solsorte
Vejr: Sigten var ikke eksisterende i dag, til tider kunne man ikke se fuglestationen oppe fra Fyret. Sigten lå på 100-500 m. Tåge og fugtdis prægede hele morgen. så total overskyet 8/8. Vinden var svag og kom fra S (178) 4 m/s... Ellers føltes det varmt i dag 2-4 grader..
Dagen stod totalt i droslernes tegn... især vores sorte drossel Solsorten trak igennem i dag.... det var næsten som at arbejde ved Danish Crown... rent samlebåndsarbejde...pokkers vi ikke var på akkordløn...så skulle det være blevet fejret med et glas sødmælk i aften.... men ak det måtte atter blive ved skummælken.....
De sidste to dage er der kommet en del Solsorte igennem... men der var en klar forskel mellem i går og i dag... fuglene i dag var i norget dårligere form, mindre vægt og mindre fedt... så sandsynligvis har de kæmpet mere i tågen for at finde ind til kysten end fuglene gjorde i går.....Forsat er der også stor forskel på hvor vi fanger fuglene.... stationshaven er klart bedst i dette forår... en af årsagerne kan være at al vegetationen er væk midt ude på p-pladsen. Mange drosler går ned her for at søge føde og når de forsvinder igen flyver de i lav højde mod stationshaven... ja ja Blåvandfuglestation er begyndte på frontforskning...
Ringmærkning: Jernspurv 1. Rødhals 2. Solsort 32. Vindrossel 1. Fuglekonge 1. Bogfinke 2. I alt 39 fugle fordelt på 6 arter.
Mens vi blev overskidt af droslerne... primært mig.... Heidrun er en mere elegant ringmærker og driblede smukt forbi klatterne... kom vores søde naboer Ole og Bente med rundstykker til os..... dem kommer vi til at savne når de rykker hjem i morgen.
Midt mellem alle Solsortene blev det også til en smuk Vindrossel... Foto: Henrik Knudsen
Forsker Knudsen