Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Obs fra Sydhukket....
Vejr: En blæsende morgen og dag.... Først med støvregn og dårlig sigt, herefter opklaring og smukt vejr 4-8/8... Vinden kom fra SV (223) 10-11 m/s med stød omkring de 14 m/s. Sigten var om morgen ikke særlig god pga. dis...3-15 km. Temperatur 7-10 grader.
Heidrun og jeg måtte nøjes med at stå og sparke lidt til netstængerne og erkende det ikke lige var mærkevejr... selv om vi var temmelig fristede til at give det et forsøg... men heldigvis lod vi os ikke friste, da vinden blev kraftigere som morgen skred frem.... Heidrun tog en strandtur mens jeg smuttede op til Manstrup som atter var kommet ud til en morgenobs... Der var godt gang i Sortænderne, her kunne 2750 ses trække nord og mellem dem var der 19 Fløjlsænder. De Rødstrubede Lommer havde også fået lyst til at trække mod nord, således blev det til 254 fugle. Bedste Almindelig Kjove dag i år med 5 fugle, hhv. 3 lys og 2 mørke....
Dagens dagbog blev skrevet lidt tidligt, da vi havde andre planer for resten af dagen.
Et umage par mødes... den ene vist med lidt dårlig samvittighed, da den tømte taget for redemateriale. Foto: Henrik Knudsen
HKn