Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Rødtoppet Fuglekonge

onsdag 21. september 2016
Ingen fugle i luften, men lidt i nettene.
af RWR

Vejr: Østlig vind(69) på 4 m/s. Skydækket var skiftede meget gennem dagen ligesom temperaturen.

Morgenobsen gik ikke helt som planlagt. Trækket var tæt på ikkeeksisterende og ja der var stortset ingen fugle. 4 af de få fugle var dog lidt interessandte, 2 af dem var Lapværlinger som er mine første her i efteråret, så det var vældig fint. De sidste 2 var nogle flotte 1k Sorthovedet Måger der stod fint på stranden inden de blev skræmt væk af en turist.

Ved middagstid stødte jeg med på ringmærkningen og fik arbejdet lidt på mine færdigheder udi håndtering af fuglene. Vi fik dog en fin mængde fugle igen i dag og nogle sjove fugle. Vi fik en Gærdesanger der passede spot on på en Blythi race, og efterårets første Rødtoppede Fuglekonge.
Trods grundig gennemgang af mosen, lykkedes det os ikke at finde Hærfuglen igen.

Ringmærkning: Gærdesmutte 2. Jernspurv 8. Rødhals 31. Sangdrossel 1. Gærdesanger 1. Havesanger 1. Munk 1. Gransanger 19. Løvsanger 1. Fuglekonge 11. Rødtoppet Fuglekonge 1. Sortmejse 1. Bogfinke 2.
Ialt 80 fugle fordelt på 13 arter.

Til aften tog vi ind og fik sæsonens første Hvidbrynet Løvsanger ved TDC, mon ikke vi får den første herude i morgen.