Jagten på den hvidbrystede præstekrave

Morgenobsen startede stille ud klokken 04.45, som i denne uge blev udført af tre frivillige unge birdere. Vejret var koldt og klart i det tidlige morgengry, med en flot solopgang. Vinden var svag i øst, men på trods af dette gav det ikke det største træk af vadefugle. 

De sædvanlige fugle fløj over havet mod syd, heriblandt almindelige ryler, småspover, strandskader og en enkelt rødstrubet lom. Med hungren efter mere, satte vi kursen mod Rømø hvor targetarten var hvidbrystet præstekrave. Efter halvanden times kørsel ramte vi endelig øen. Nu startede jagten, gennem siv, krat og høje klitter. Eftersøgningen var dog ikke helt tom for fugle, for pludselig hørte vi en sivsanger i tagrørerne, og kort tid efter så vi rumpen af en skægmejse. Ud fra DOF basen og tips fra de lokale måtte de være hernede et sted. Vi kørte frem og tilbage langs de sandede klitter, med tidevandet i hælene. Der var ikke synet af præstekraven. Efter lang tids søgning, hvor vi næsten havde opgivet håbet tænkte vi, at vi lige ville køre en sidste runde. Slukørede og udmattede tog vi teleskoperne og satte dem op og panorerede området. Vi ser nogle små vadere i varmedisen, var det mon præstekraverne? Formen stemte i hvert fald, så håbet steg. Langsomt sneg vi os tættere på fuglene. Vi kiggede i skoperne og smilene bredte sig. Der sad den og fouragerede i strandkanten. Lykken var ubeskrivelig, og bestemt køreturen værd. 

Bedst som vi troede at det ikke kunne blive bedre, svævede to hedehøge langs dæmningen til Rømø. Nu kunne vi glade og tilfredse kunne vi lægge hovederne på puderne og glæde os til næste dags morgenobs.