Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Fugletomt...men smukt vejr

fredag 23. september 2016
Vi kæmpede en ulige kamp - og tabte stort
af HKn

Vejr: Slut med østvinden i denne omgang... Vinden var nu i V (290) og oppe på 8 m/s.....men helt rart med lidt afveksling. En dag med vekslende skydække og sol 4-5/8. Sigten var fremragende, man kunne næsten se de 120 Hvidbrynede Løvser der var set på den engelske østkyst, ja overdrivelse fremmmer som bekendt forståelsen 15 km. Temperaturerne forsat meget behagelige 16-18 grader.

En af de dagbøger man ikke skriger efter at skulle skrive, men da Mr. Latino havde skrevet de seneste var der ingen vej uden om....fandens.

Vi gjorde ellers hvad vi kunne for at "lave" en god dag.... men fuglene spillede bare ikke med. René havde igen en af de dage, hvor han ikke ville snakke om morgenobsen.... selv om vi prøvede at lokke ham med Svend Bødkers kager fra Butami, som Bødker lige var kommet hjem fra... Men til sidst knækkede vi ham alligevel og han kunne berette om en adult nordtrækkende Sorthovedet Måge.... men så lukkede han også i som en Limfjordsøsters...

Nå men ringmærkningen gik heller ikke for godt... men hyggelig var den, da jeg havde de gamle drenge med på et par runder...Erik Overlund, Henrik Brandt og Doktor Bødker, de er jo altid garant for at holde humøret højt.

Ringmærkning: Gærdesmutte 1. Jernspurv 5. Havesanger 1. Munk 3. Fuglekonge 4. Sortmejse 1. Grønsisken 1. I alt 16 fugle fordelt på 7 arter...

Sidst på dagen kom et par overnattende gæst forbi i form at Tonny Pavilion og Eva Foss.... så godt med friske krafter til i morgen.

HKn