Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Det trækker op til storm

tirsdag 27. september 2016
Småfugle og begyndende stormvejr
af René Rørbæk

En rigtig flot morgen, der nærmest var vindstille. Vinden lå på 2 m/s fra SØ(116), det blæste dog hurtigt lidt op og vinden drejede over i syd. Senere på eftermiddagen tog vinden godt til og røg op på 10-12 m/s fra SSV/SV.

Morgenobsens første time var rigtig fin med en masse trækkende småfugle. Den talrigeste art blev igen igen Engpiber med 2570 fugle, Bog/Kvækerfinkerne flugte dog også godt med og endte på 1487 fugle. I løbet af morgenen fik vi 4 fede Hedelærker ind i hovedet og efterårets første trækkende Gråsiskner.
Vi havde dog også en spøjs alkefugl som lugtede noget kraftigt af en Lunde, men fuglen smed sig desværre hurtigt og kunne ikke genfindes på havet, ærgerligt.

Brynbonanzaen sluttede ligeså hurtigt som den startede, generalt var der heller ingen rastende småfugle i landskabet.

Ringmærkning:
Gærdesmutte 1. Jernspurv 1. Rødhals 1. Munk 1. Gransanger 1. Bogfinke 1. Kvækerfinke 1. Gulspurv 1.
Ialt 8 fugle fordelt på 8 arter.

Her sidst på eftermiddagen forsøgte jeg mig med lidt havobs. Det gav en fin Almindelig Kjove og en Sodfarvet Skråpe, så det lover godt for de næste par dages blæsevejr.