Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Indian summer

mandag 17. september 2018
Strandskader overrasker
af Bent Jakobsen

Er blevet af med den kraftige snue som har plaget mig den seneste uge kvit, så igen klar på fulde omdrejninger.
Hvilken fantastisk morgen. En af de sjældne herude på Danmarks udpost mod England. Vind var nærmest ikke eksisterende og godt lunt med 16 gr. En gang imellem tittede den gule klump af en sol gennem skyerne og varmen bredte sig, så dagen foregik i skjorteærmer.
Til forskel fra i går var luften meget tom for fugle. Åbenbart ingen vind til at presse dem ned. Morten Christensen havde været kortvarigt på Hukket nærmest uden at se en trækkende fugl. Som dagen gik var det ikke de store mængder af bevingede væsner, som drog sydover, men artslisten blev lang.
Kun 100 sortmejser lagde vejen forbi i deres uredelige flokke, hvor de ligner en flok lemminger på march. En stenpikker befandt sig åbenbart i behageligt selskab i vores gård, hvor den gemte sig bag skraldespandene når man kom ud. Nogle enkelte spurvehøge og tårnfalk passerede ret målbevidst, ligesom en dværgfalk.
Lidt sydøst for stationen meldte Anders Myrthue en storpiber på vej mod Hukket.
Et nyt fænomen i år er de mange strandskader som vader rundt ude på sandbankerne ved lavvande. I dag 41 sammen med 2 rødben og 3 islandske ryler.
Af de 39 ringmærkede fugle i dag, var der ikke så mange sortmejse, som de andre dage. Så en større artsdiversitet, hvor munkene for alvor banker på døren til klosteret.
Jernspurv 3, rødhals 3, munk 7, gransanger 1, broget fluesnapper 1, sortmejse 15, blåmejse 1, musvit 3, skovspurv 2, bogfinke 1, grønirisk 1, gulspurv 1. I alt 39 af 12 arter.
Jacob vendte tilbage til aften

Bent