Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Nordvest 15 sekundmeter
Kraftig vind fra nordvest med 15 sekundmeter. I dag var vi dog forskånet for regn, hvor Jimmy og Vicky stod distancen i de yderste klitter og hev morgenobsen hjem.
Pga vejret ingen ringmærkning heller ikke i dag.
Obsen i klitterne gav da lidt resultater ikke kun havfugle men også lidt småfugle vovede sig ud i blæsten.
Over havet var 5 storkjover i deres rette element, mens 481 trækkende hættemåger og 1 1k dværgmåge nok havde det lidt vanskeligere.
Meget overraskende var der også bevægelse i landfuglene trods vinden. Udover 2 vandrefalke og en dværgfalk fandt også en mosehornugle vej sydpå. Den første på Hukket i år.
Og så lidt bevægelse i mejserne med 12 sortmejser og 9 blåmejse.
Bent