Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.
Dværgmåger og lunde
Vejret i dag var ikke ligefrem novembervejr. Temperaturen lå på 10 grader og med solskin pga det ringe skydække, var det ligefrem varmt. Vinden lå i det sydvestlige hjørne og var på 7 sekundmeter.
Ole Zoltan var på stranden i dag og tog lidt trækobs, hvilket ikke var at kimse af. Ikke mindre end 160 dværgmåger trak som sædvanlig langt ude på denne årstid. En storlom, sandsynligvis hvidnæbbet passerede desværre også på afstand, mens en lunde kom tilpas tæt på til at kunne bestemmes. Også 5 bjerglærker er værd at notere.
Så er det ikke til at vide hvad som hitter strandskaderne på hukket i år. I dag ny rasterekord med 219, som fouragerer på rvelerne og stranden.
Nettene gjorde det fint i dag ikke mindst med en ret sen hvidbrynet løvsanger. Fuglen er uden tvivl den som hørtes og sås kortvarigt i går, idet flere af fuglekongerne som blev ringmærket i går stadig hang i området, og blev genfanget. Dens kondition var nu heller ikke noget at prale af.
Ringmærkning: rødhals 1, solsort 2, sangdrossel 1, vindrossel 1, munk 2, hvidbrynet løvsanger 1, fuglekonge 8, blåmejse 8, musvit 8, skovspurv 2. I alt 34 af 10 arter.
I går aftes var Jacob igen ude og fange skovsnepper og det blev til 5, så nu er der mærket 8 i alt de seneste dage. Der var dog også en lille overraskelse imellem, idet en hjejle også blev ringmærket.