Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (232)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Endelig

mandag 11. marts 2019
Så kan der ringmærkes
af Bent Jakobsen

ENDELIG. Ingen blæst og regn bortset fra en enkelt byge. Vinden var sydsydvestlig men meget svag, og det betød at der kunne ringmærkes igennem i dag med alle net for første gang i marts.
Det gav i alt 13 fugle og en aflæsning. Så det var en længe ventet dag med over 10 fugle, så smilene var store efter at starten på marts har budt på regn og regn og blæst og blæst.
Og årets første træløber kunne også noteres i ringskemaerne.
Lidt trækobs gav ikke rigtig noget specielt, selv om foråret kan mærkes så småt med både sildemåge og hættemåger som efterhånden er daglige. Desuden kom 3 alliker ud og vendte, et typisk forårsfænomen.
Det er dog deprimerende at der på sådan en dag efter en mild marts kun kan noteres 4 stære. En udtrækkende og 3 overflyvende. Den art har det ikke godt. Også i Blåvand by hvor stærene tidligere år altid sad på antennerne ret tidligt på sæsonen ses kun 2.
Så begyndte motorsavene også at brøle i dag, og det er bjergfyrene foran fyret som får en omgang.
Ringmærkning: gærdesmutte 1, jernspurv 7, solsort 1, fuglekonge 1, træløber 1, bogfinke 2. I alt 13 fugle / 6 arter.
Folk: Timothy og Bent


Traelober2. Foto. Tim Micallef. IMG 0879 1

Foto: Timothy MiCallef