Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (243)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Sløv dag

mandag 10. oktober 2016
Stor Tornskade på træk
af René Rørbæk

NØ(59) fortsætter som den aldrig vil stoppe, i dag på 5 m/s. Sigten var fin 15 km og jævnt skydække 5/8. En lidt varmere dag end de forgående med 7 grader.

Morgenobsen bød på lidt fine arter som 6 Hedelærker, en rigtig fin Lapværling og efterårets første Store Tornskade. Endelig også en dag med lidt Bjergvipstjerter, efter nogle virkelig sløve dage virkede 6 fugle som mange. Vandrefalken sidder stadigvæk på sin pæl langt inde på heden.
Hele 900 Landsvaler dukkede op til morgen og de rastede i området. Ud over det skete der ikke mere på morgenobsen.

Den Hvidbrynede Løvsanger er stadigvæk på plads i fyrhaven. Knudsen fanger heldigvis fint med fugle, så vi har sat vores penge på at han fanger et hit til os, nu når trækket har svigtet os andre.

Ringmærkning: Spurvehøg 1. Landsvale 1. Jernspurv 1. Rødhals 2. Vindrossel 3. Munk 3. Gransanger 13. Fuglekonge 14. Sortmejse 9. Blåmejse 12. Musvit 2. Skovspurv 1. Bogfinke 3. Grønirisk 2.
Ialt 67 fugle fordelt på 14 arter.

Hertil eftermiddag fik vi tjekket baglandet, hvor der heller ikke rigtig var nogen fugle. Havørn nord for TDC og Skestorke på Skallingen lød de bedste meldinger på. 
Jørgen Grønne kom forbi med æblekage til os, det er rigtig fedt at vi har fået stablet en daglig kageorden på benene.