Her på Blåvand's blog bringes korte nyheder i dagbogsformat om livet og hændelser på fuglestationen.

Se indlæg fra år: 2024 (233)2023 (249)2022 (265)2021 (276)2020 (279)2019 (247)2018 (211)2017 (276)2016 (118)0 (1)(se alle)

Stort alkefugletræk

tirsdag 8. oktober 2019
20 år siden ligeså mange lomvier/alke.
af Michael Brunhøj Hansen

Vestenvinden er tilbage igen, og det er varmen ligeledes, så det har vejrmæssigt været en behagelig dag. Jeg ved ikke hvilke forventninger vi havde til dagens træk, men der skete da noget spændende. Vi havde nemlig i løbet af morgenen en hel del trækkende lomvier/alke. Fra kl. halv 9 og en times tid frem trak der knap 200 individer! Dagens total endte på 254, og vi skal 20 år tilbage i tiden for at finde et mindst ligeså højt antal lomvier/alke. Af andre alkefugle havde vi en ung tejst; tejster er ret sjældne herude.

Der kom også en del rødstrubede lommer, i alt 171. Vi havde en sen småspove der en overgang kaldte flere gange fra stranden. Herudover 2 dværgfalke og 1 ung vandrefalk. Der trak ikke rigtigt nogen småfugle, kun grønsiskener og stære.

Vores lytteudstyr er ankommet, og der er lavet et par testoptagelser i løbet af dagen. Optageren er anbragt ude (dog i læ da der nok kommer regn i nat), og i morgen får vi at se om det er blevet til noget eller ej.

Der blev ringmærket i alt 37 arter i dag, fordelt mellem 14 arter (herunder bl.a. 1 rørsanger), og der har været 9 genaflæsninger.

Species New ringed Recaptures
Wren (gærdesmutte) 4 1
Dunnock (jernspurv) 1 2
Robin (rødhals) 4 3
Blackbird (solsort) 3 1
Song Thrush (sangdrossel) 3  
Reed Warbler (rørsanger) 1  
Blackcap (munk) 1  
Chiffchaff (gransanger) 1  
Goldcrest (fuglekonge) 9 1
Crested Tit (topmejse)   1
Blue Tit (blåmejse) 2  
Great Tit (musvit) 1  
Chaffinch (bogfinke) 4  
Siskin (grønsisken) 1  
Yellowhammer (gulspurv) 2  
Total 37 9


I morgen bliver det nok noget mere ustadigt end i dag. Der kommer formodentligt flere byger som kan være kraftige. Vinden bliver omtrent ligesom i dag. Vi får at se hvad der sker mht. ringmærkning og morgenobs.